FTF: Nedskæringer på uddannelser rammer skævt – her er løsningen

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF.

Hidtil har der været bred konsensus om, at Danmark må satse på, at arbejdsstyrken er kvalificeret og veluddannet, og at det er afgørende for at sikre vækst og velfærd. Venstreregeringen har nu meldt ud, at uddannelse ikke er et område, som regeringen i særlig grad vil prioritere. Der skal spares to pct. om året i de kommende år.

I det lys må den første anbefaling til den nye minister være: Drop at køre grønthøsteren hen over fremtidens vækstlag.

At nedprioritere undervisning og uddannelse er ikke et klogt valg, og det er helt sikkert en dårlig investering i Danmarks fremtid. Veluddannede unge og god adgang til fortsat uddannelse livet igennem er nødvendigt for at sikre Danmarks konkurrencekraft.

Det er afgørende for at sikre høj kvalitet i offentlige serviceydelser og omsorg. Og det er en forudsætning for fornyelse i både den private og offentlige sektor. Det er erhvervsakademier og professionshøjskoler, som leverer ny viden, der er anvendelsesorienteret og klar til at tage i brug i både den offentlige og private sektor.  

Her er fire forslag til uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V): 

Det er afgørende for at sikre høj kvalitet i offentlige serviceydelser og omsorg. Og det er en forudsætning for fornyelse i både den private og offentlige sektor. Det er erhvervsakademier og professionshøjskoler, som leverer ny viden, der er anvendelsesorienteret og klar til at tage i brug i både den offentlige og private sektor.  

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Styrk den anvendelsesorienterede forskning og udvikling
Kravene til effektivitet og kvalitet stiger i både den private og offentlige sektor. Det forudsætter, at medarbejdere og ledere er så godt kvalificeret som muligt.

Derfor skal grunduddannelserne til blandt andet bygningskonstruktør, sygeplejerske, socialrådgiver og IT-professionelle også bygge på den nyeste viden inden for områderne. Det sikres bedst ved, at anvendelsesorienteret forskning og udvikling er en del af DNA’et i uddannelserne. Sådan kan den nye viden hurtigt omsættes til nyt indhold og kvalitet i uddannelserne.

De nuværende bevillinger på 326 mio. kr. til området er simpelthen utilstrækkelige og udgør også kun 4 pct. af den basisbevilling, som universiteterne har til rådighed for forskning. Erhvervsakademier og professionshøjskoler bør sikres en fast bevilling på mindst 625 mio. kr. for at kunne løfte videnfunktionen tilfredsstillende i forhold til uddannelser, professioner og private og offentlige arbejdsgivere.

Flere unge skal vælge de praksisrettede uddannelser 
Den bedste udnyttelse af uddannelseskronerne er de erhvervs- og professionsrettede uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder i både den offentlige og private sektor. Især, når der samtidig er gode muligheder for at videreuddanne sig på diplom-, master- og kandidatuddannelser.

Det er værd at være opmærksom på, at 14 pct. af de professionsuddannede ansættes i den private sektor og i stort omfang bliver iværksættere og etablerer egne virksomheder. Her ligger der et stærkt vækstpotentiale. Det giver derfor god mening at give området en højere prioritet. 

Dimensionering, der også inddrager en fremskrivning af uddannelsesbehov
Beskæftigelsesudfordringerne bør imødegås ved at matche uddannelserne tættere til arbejdsmarkedet. Dimensioneringsordningen bidrager ved at begrænse optaget kvantitativt. Det er nødvendigt, men kan ikke stå alene.

Der er behov for at udvikle metoder, der er bedre til at sige, hvad og hvor meget arbejdsmarkedet har brug for. Det er ikke fremsynet, at op til 10 år gamle beskæftigelsestal skal være eneste grundlag for dimensionering.

En god løsning vil være at inddrage den viden, som arbejdsmarkedets parter har om udviklingen i arbejdets organisering, opgaver, teknologi mv. Det vil være et bidrag til at se fremad, hvis man skaber formelle rammer om samarbejde på nationalt niveau. 

Styrk samspillet mellem teori og praktik 
Praktik og klinik, som det findes på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, sikrer at uddannelsen knyttes meget tæt til det fremtidige job. Derfor er de færdiguddannedes beskæftigelse også generelt meget høj.

Men der er brug for at sikre et bedre samspil mellem uddannelsernes teori og praksis. Det vil løfte uddannelsernes kvalitet. En nøgleperson i samspillet er vejlederen i praktikken eller klinikken. En forpligtende indsats for at sikre vejlederuddannelse af alle vejledere i praktik og klinik vil være et centralt bidrag til at styrke uddannelsernes kvalitet. Derfor bør praktikvejlederne uddannes og støttes bedre af uddannelsesinstitutionerne.