Innovationsfonden: Styrk broen mellem universiteter og erhvervsliv

DEBAT: Der er behov for, at unge forskere får job i det private erhvervsliv til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor skal universiteter og erhvervsliv blive bedre til at benytte de muligheder, der allerede findes for samarbejde, mener Peter Høngaard Andersen fra Innovationsfonden.

Mulighederne
for at forbinde universitetsforskere og erhvervsliv findes således allerede i
rigt omfang, skriver Peter
Høngaard Andersen. — Mulighederne for at forbinde universitetsforskere og erhvervsliv findes således allerede i rigt omfang, skriver Peter Høngaard Andersen.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Høngaard Andersen
Direktør, Innovationsfonden

Der skal skabes bedre forbindelser mellem universitetsforskere og erhvervsliv.

Det er et af hovedbudskaberne i en stribe debatindlæg om karriereveje for forskere på universiteterne, som Altinget Forskning har bragt hen over den seneste tid.

Debatten er affødt af en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, DFIR, som blandt andet konstaterer, at karrierevejene for forskning i erhvervslivet er uklare og skal tydeliggøres, og at yngre forskere i højere grad skal karrierevejledes mod ansættelse i erhvervslivet.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Fra Innovationsfondens side hilser vi denne debat velkommen og genkender behovet for en tættere forbindelse. Fonden er netop sat i verden for at skabe vækst og beskæftigelse gennem forskning og vidensbaseret innovation, og vi har derfor etableret en række karrieremuligheder for unge forskere.

I år styrker vi desuden indsatsen for at få forskernes viden fra universiteterne ud på markedet med lanceringen af to nye programmer.

I Innovationsfonden anerkender vi, at der er gamle traditioner og vaner samt økonomiske incitamentstrukturer i universitetsverdenen, som hæmmer øget mobilitet.
Peter Høngaard Andersen
Direktør, Innovationsfonden

Gevinster for både virksomheder og forskere
I Innovationsfonden anerkender vi, at der er gamle traditioner og vaner samt økonomiske incitamentstrukturer i universitetsverdenen, som hæmmer øget mobilitet. Og vi ser, at særligt mindre virksomheder i en travl hverdag kan have svært ved at overskue at tænke forskning og udvikling ind i deres arbejdsgang.

Men vi konstaterer også, at der på trods heraf rent faktisk er rigtig mange virksomheder og universitetsforskere, som insisterer på at samarbejde. For gevinsterne for begge parter er store.

Innovationsfonden har etableret en række programmer til at understøtte disse samarbejder – og i løbet af 2019 udvider vi med yderligere to programmer, der målrettet bakker op om forbindelsen mellem forskere og erhvervslivet.

Rig mulighed for at søge finansiering til samarbejder
Konkret bringer Innovationsfonden forskere ind i erhvervslivet ved at finansiere erhvervs-ph.d.er og erhvervspostdocs.

Fonden har endda et program undervejs i 2019, som muliggør, at også erfarne forskere kan komme ud og bidrage i virksomheder – og omvendt. Præcis som det bliver efterspurgt i den aktuelle debat.

Vi bringer erhvervslivet ind på universiteterne gennem vores Grand Solution-program ved at finansiere store projekter, hvor virksomheder og universiteter samarbejder om at finde konkrete løsninger på store og komplicerede samfundsproblemer inden for blandt andet klima, miljø, sundhed, transport, byggeri og meget, meget mere.

Læs også

DI: Jo, universiteterne skal gøre studerende klar til job i det private

Debat

Endelig gør vi en stor indsats for også at hjælpe forskere med at springe ud som iværksættere og bringe deres idéer ud på markedet.

Både ved gennem aflønning at give universitetsforskere i ansættelsen mulighed for at arbejde på udvikling af en idé eller et produkt og lave en tidlig afprøvning af dets kommercielle potentiale.

Og ved at finansiere udviklingsprojekter drevet af små og mellemstore virksomheder, som baserer sig på videnstilførsel fra bl.a. forskere fra universiteterne.

Med disse programmer har vi etableret en tresporet karrieremotorvej, som ikke alene giver et væsentligt karrieremæssigt løft for forskerne. De skaber også rent faktisk vækst og udvikling i de virksomheder, hvori de virker.

Den 1. februar i år kunne Innovationsfonden til sin årlige prisuddeling for eksempel fejre, at erhvervs-ph.d. Martina Fischetti har skabt væsentlig merindtjening i energiselskabet Vattenfall ved gennem avanceret matematisk modellering at optimere placeringen af havvindmøller for at få størst mulig energiproduktion ud af vinden.

Styrket indsats for at synliggøre mulighederne
Mulighederne for at forbinde universitetsforskere og erhvervsliv findes således allerede i rigt omfang i Innovationsfonden gennem vores forskellige programmer.

Vi har nu en opgave i at synliggøre især erhvervs-ph.d.- og erhvervspostdoc-ordningerne over for landets forskere og studerende, og det vil vi gerne invitere universiteterne og deres karrierevejledere til et endnu tættere samarbejde omkring.

Samtidig skal der lyde en opfordring til ”systemet” om at prioritere midler til disse aktiviteter. Et større budget ville gøre det muligt for os at imødekomme endnu flere af de fremragende ansøgninger, vi får, og dermed få flere unge, højtuddannede personer ud i virksomhederne.

Vi har brug for, at flere unge forskere får job i det private erhvervsliv til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Innovationsfonden kan understøtte den udvikling, og det er et af fondens vigtige fokusområder at få skabt øget opmærksomhed på mulighederne.

Broerne mellem universiteter og erhvervsliv er allerede bygget, og ved fælles hjælp skal vi have flere til at benytte dem.

Politik har aldrig været vigtigere