Ny DI-chef advarer: Uddannelserne skal ikke producere militskvinder og ensporede robotter
INTERVIEW: Ny DI-chef varsler et opgør med karakterræset og vil have nysgerrigheden tilbage på studierne. Budskabet handler dog ikke om stressede unge – men om at erhvervslivet ikke skal aftage en hær af ensrettede robotter, som ikke evner at samarbejde.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistMette Fjord Sørensen overtog chefposten for forskning og videregående uddannelse i Dansk Industri i begyndelsen af måneden, og den nye chef på området er klar med et nyt ”take” på den stressede ungdom.
For hun tager gerne et opgør med det usunde eksamens- og præstationsfokus i de videregående uddannelser.
Men det handler ikke om at passe på, at de unge ikke bliver stressede. Det handler om at sikre progressiv læring, og at virksomhederne ikke skal aftage en robothær af studerende, som er tunet til at præstere til eksamen, men ikke har lært at lære eller har svært ved at samarbejde.