Sander og Haarder konkurrerer om bachelorer

Af Erik Jylling
Formand for AC

Videnskabsminister Helge Sanders forslag om flere universitetsbachelorer kan ses som en konsekvens af, at de videregående uddannelser er delt mellem Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Opdelingen synes at skabe rum for en uhensigtsmæssig konkurrence mellem de forskellige videregående uddannelser i stedet for en fornuftig arbejdsdeling.

Uddanner mange bachelorer
Modsat af hvad man kan få indtryk af med videnskabsministerens forslag, uddanner vi faktisk rigtig mange bachelorer til det danske arbejdsmarked, blot ikke på universiteterne, der hører under Helge Sanders ministerområde.

Den store bachelorproduktion til det danske arbejdsmarked hører nemlig under undervisningsminister Bertel Haarders ministerområde. Uddannelserne kaldes professionsbachelorer for at indikere, at bachelorerne har et praksiselement indlagt i uddannelsen.

Faktisk uddanner vi langt flere bachelorer til det danske arbejdsmarked i forhold til andre videregående uddannelser, såsom kandidater og de kortere erhvervsakademiuddannelser.

Hvad er problemet? 
Rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet har - til overraskelse for nogen - støttet videnskabsministers forslag. Dog kan man læse i dagens Information, at han ikke ville rådgive sine egne børn til at nøjes med en universitetsbacheloruddannelse. Det kan man jo så tænke lidt over.

Hvad er problemet, fristes man til at spørge? Problemet er, at det ikke er ligegyldigt, hvad en minister og rektor går ud og fortæller de unge via pressen. Det er en rigtig skidt idé at kaste kræfter ind på at overbevise unge om, at en universitær bacheloruddannelse giver masser af jobmuligheder, når dette jo ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Arbejdsgiverne i Dansk Erhverv vender tommelfingeren nedad på forslaget, og ledighedsstatistikken for universitære bachelorer bekræfter dette billede.

Hjælper næppe de unge 
Hvem er det man hjælper med forslaget? De unge? Næppe, for en sådan rådgivning fører til dårlige beskæftigelsesmuligheder. Handler det så om universiteternes slunkne kasser? Måske, for ved at sænke uddannelsesniveauet på universiteterne kan man også slække på adgangskravene, hvorved universiteterne får adgang til en endnu større andel af de udannelsessøgende - dem, der ellers skulle søge ind på de konkurrerende professionsbacheloruddannelser.

Ikke færdig som bachelor 
De to typer bacheloruddannelser har hver sin berettigelse. Professionsbacheloruddannelsen er praksisrettet i sit indhold og vidensbase. Den universitære bachelor er forskningsbaseret og overbygningsforberedende til kandidatdelen. Dette er samtidig en væsentlig grund til de to bachelortypers forskellige succes på arbejdsmarkedet. De universitære bachelorer er ganske enkelt ikke færdiguddannede.

Går ud over niveauet 
Helge Sanders forslag vil betyde, at universitære bacheloruddannelser skulle have et større praktisk indhold. Men det vil nødvendigvis gå ud over kandidatuddannelsernes niveau. Og hvad er så lige fidusen, når vi jo allerede har praksisrettede bacheloruddannelser i det danske videregående uddannelsessystem?

Det ville klæde videnskabsministeren at arbejde for et højere uddannelsesniveau i Danmark, ikke et lavere.