Danske Beredskaber: Vi har ikke musklerne til at håndtere en hybridkrig

Interessen for beskyttelsesrum har i knap 25 år, og siden afslutningen af Den Kolde Krig, været ikkeeksisterende. Kravene for opførelse af beskyttelsesrum i byerne blev også fuldstændigt fjernet fra bygningsreglementet i midten af 1990'erne.

Beredskabsloven

På statsligt plan blev Civilforsvarsstyrelsen og Statens Brandinspektion sammenlagt til Beredskabsstyrelsen. På kommunalt plan blev brandvæsnet og Civilforsvaret ligeledes lagt sammen.

Det hele var en spareøvelse. Krigen var væk, fredsdividenden skulle høstes.

I praksis betød det, at redningsberedskabet, og dermed brandvæsnet, blev dimensioneret til almindeligt forekommende ulykker og katastrofer i fredstid. Disse opgaver håndteres i dag godt og effektivt. 

De fleste opgaver klares under to timer, med få opgaver over to timer og meget få i længere tid. Det bliver fremhævet på nationalt TV, når en silo i Aarhus brænder i fire uger, som noget helt særligt.

Men – for der er et stor men – i Beredskabsloven står det fortsat klart og tydeligt, at redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.

Hybridkrig

Der er ingen aktuel militær trussel mod Danmark. Men senest har den fællesnordiske dokumentarserie 'Skyggekrigen' gjort det tydeligt, at krig kan kæmpes på mange fronter og ikke kun militært. En krig kan være hybrid.

Vores naboer i Norden har på helt anden vis taget den nye verdensorden alvorligt og har investeret milliarder i samfundssikkerhed

Jarl Vagn Hansen
Formand, Danske Beredskaber

Da fredsdividenden blev høstet ved sammenlægningen af civilforsvaret og brandvæsnet, mistede vi samtidig den store muskel til at beskytte civilsamfundet, hvis der indtræder krig eller krigslignende handlinger.

Det danske samfund er sårbart. Vi er højt digitaliserede. Vi er højt industrialiserede. Vi har brug for, at el, vand, varme, internet, respiratorerne på hospitalerne og forsyningerne til supermarkederne ikke svigter.

De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke skulle kunne hjælpe os.

Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme behov for at sikre alternativ fortsat drift af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Og samtidig skabe behov for at sikre civilbefolkningens basale behov under meget atypiske forhold.

Vores nordiske naboer

Vores nærmeste naboer i Norden, for eksempel Sverige og Finland, har på helt anden vis taget den nye verdensorden alvorligt og har investeret milliarder i samfundssikkerhed, civilbeskyttelse og opdaterede beredskabsplaner tilpasset virkeligheden i 2023.

Her er civilbefolkningen klædt på til at kunne tage vare på sig selv under stærkt kritiske forhold – eksempelvis med egne rationer af mad og vand, og instrukser om evakuering til beskyttelsesrum.

I Danmark har statsministeren meddelt, at hendes kælder ikke skal bruges til andet end at opmagasinere flyttekasser, og at den eneste dåsemad, hun har, er lidt makrel til madpakken.

Rettidig omhu vil være, at få opdateret beredskabsplanerne i Danmark – få styr på, at der i planerne på tværs af sektorer og organisationer faktisk er den nødvendige sammenhæng, i stedet for den misforståede tiltro til andres mulige hjælp.

Vi melder hus forbi, hvis hybridkrigen kommer

Jarl Vagn Hansen
Formand, Danske Beredskaber

Rettidig omhu

Det ville være rettidig omhu at opgradere redningsberedskabet til at kunne varetage funktioner til samfundsbeskyttelse og til at sikre civilbefolkningens basale behov – fordi krig ikke kun er granatnedslag, men kan også være lange perioder uden strøm, vand og varme i meget store områder.

Men redningsberedskabet er ikke parat. Vi har ikke disse kræfter. Så på den baggrund melder vi hus forbi, hvis hybridkrigen kommer.

Vi har ansvaret jf. lovgivningen, men vi har ikke længere musklerne til at løse opgaven. De er for længst sparet væk.

Giv os kræfter til at løse opgaven. Giv os ressourcer og lovhjemmel til at sikre koordinationen mellem sektorerne og løfte beredskabsplanlægningen til et højere niveau. Og ikke mindst til at gøre danskerne trygge igen.