DI: Von der Leyens strategi for forsvarsindustrien er ambitiøs. Men er tilgangen den rette?

I juli, før Ursula von der Leyen blev genudnævnt som kommissionsformand, præsenterede hun de politiske prioriteter for den kommende EU-Kommission.

I dette dokument var der, ikke overraskende, en væsentlig vægt på forsvarsområdet under overskriften 'En ny æra for forsvar og sikkerhed'. Det rejser spørgsmålet, om vi også står foran en ny æra for den europæiske forsvarsindustri? Natos generalsekretær har flere gange understreget, "…at uden forsvarsindustri, er der ikke noget forsvar".

En af de vigtigste beskeder i von der Leyens udspil er ønsket om at puste liv i en europæisk forsvarsunion. Medlemslandene skal stadig selv have ansvaret for deres nationale styrker, fra doktriner til udsendelser, men EU har en stor rolle i at støtte og koordinere udviklingen af en stærk industriel base.

Derudover er der behov for innovation og opbygningen af et fælles marked for forsvarsmateriel i Europa.

For at drive denne udvikling frem foreslår von der Leyen at udpege en forsvarskommissær, og inden for de første 100 dage vil Kommissionen præsentere en plan, der skal omsætte de politiske ambitioner til konkrete handlinger.

Et stærkt fragmenteret marked

Set fra industrien er det en nødvendig og velkommen udvikling. EU's strategi for forsvarsindustrien viser, at der både er ambitioner og vilje til at tage initiativer. Men spørgsmålet er, om den foreslåede tilgang virkelig er den rigtige opskrift til at nå de ønskede mål?

En af de vigtigste beskeder i von der Leyens udspil er ønsket om at puste liv i en europæisk forsvarsunion.

Joachim Finkielman
Direktør, DI Forsvar og Sikkerhed

Det europæiske forsvarsmarked adskiller sig væsentligt fra andre markeder på flere områder. Kunderne er primært regeringer, men det er også andre leverandører af forsvarsprodukter.

Adgangen til information er ofte yderst begrænset og klassificeret, og det er forbundet med store udfordringer at transportere forsvarsmateriel på tværs af landegrænser.

Markedet er stærkt reguleret, men samtidig findes der markante undtagelser i EU's udbudslovgivning af hensyn til nationale sikkerhedsinteresser.

Det er almindelig praksis at beskytte egne nationale industrier, hvilket gør det svært at trænge ind på nye markeder – særligt for små og mellemstore virksomheder, men også for større producenter.

Dette resulterer i, at det europæiske marked for forsvarsmateriel er stærkt fragmenteret. Eksempelvis findes der over 15 typer kampvogne i Europa, hvilket er uholdbart, da ingen producent kan overleve ved kun at sælge til europæiske lande i mindre mængder.

Europas svage punkter

Med de seneste politiske udmeldinger om øgede forsvarsinvesteringer ser vi en styrkelse af hvert enkelt lands forsvarskapacitet. Men det er også nødvendigt at fokusere på at styrke den samlede europæiske forsvarsevne både for EU og for Nato.

Dette kræver, at vi retter fokus mod områder, hvor Europa har svage punkter.

Eksempler på områder, hvor der er behov for stærkere europæiske løsninger inkluderer missilforsvar, strategisk transport, lufttankning, kommando- og kontrolsystemer, overvågning til lands, til vands og i luften samt digitalisering.