EL om trættende Nato-snak: Hovedløst at bruge flere penge på militær

Af Eva Flyvholm (EL)
Forsvarsordfører

Vi hører gang på gang, hvordan især USA og Nato mener, at Danmark skal skrue op for de militære udgifter og nå op på det forjættede Nato-mål at bruge to procent af BNP på militæret. Det er åbenlyst fedt for den amerikanske våbenindustri, hvis Danmark køber flere våben, kampfly og kampvogne. Men det er hovedløst at ville påføre befolkningen en voldsom ekstraregning på flere milliarder til militæret.

Forsvarsforliget har allerede sat mange milliarder kroner ekstra af til militæret frem mod år 2023. Og faktisk er Danmark allerede i top fem, når det kommer til økonomiske bidrag til Nato per indbygger. Derfor er der behov for at trække en streg i sandet og erstatte det snævre militære fokus på sikkerhed med en markant opprioritering af kampen mod morgendagens største sikkerhedstrussel: de globale klimaforandringer.

Det vigtigste bidrag til sikkerhed og stabilitet er at forebygge krige og konflikter. Flere våben og større forsvar er en uholdbar og risikofyldt reaktion på den stigende usikkerhed i verden. Der findes ikke militære løsninger på de største sikkerhedsmæssige trusler, vi står overfor.

En tikkende bombe under den globale sikkerhed
Spørger man de fleste eksperter og FN, hersker der meget lidt tvivl om, at klimaforandringerne og de afledte effekter heraf er en tikkende bombe under den globale sikkerhed. Når først krisen rigtig tager fart, får vi svært ved at styre dens afledte effekter for særlig udsatte befolkningers sikkerhed.

Der hersker i mine øjne ikke tvivl om, at sikkerhedspolitik er klimapolitik. Hvis vi ikke agerer derefter, misser vi i de her år muligheden for at afbøde fremtidige krige og konflikter.

Vi har i årevis haft den samme diskussion om Nato og procentsatser. Den er ærlig talt lidt trættende og reaktiv. Gentagne gange har Enhedslisten efterlyst, at vi aktivt styrker Danmarks rolle i konfliktforebyggelse og konfliktløsning i verdens brændpunkter.

Eva Flyvholm (EL)
Forsvarsordfører

Derfor er det helt skævt, at vi atter skal tale Nato i stedet for at stille de rigtige spørgsmål: Hvordan skaber vi et nyt grønt sikkerhedsparadigme, som matcher den fremtid, vi ser ind i?

Dagens kriser løses ikke militært
Se ud over verden: Vi har en global klimakrise, som allerede raser og accelerer konflikter og flygtningekriser. En global pandemi, som truer den globale folkesundhed og kaster millioner af mennesker ud i yderligere fattigdom.

Ingen af de kriser, som i øvrigt er tæt forbundne, kan eller skal løses militært. Faktisk tværtimod: Hvis vi fortsætter med at bidrage til militær oprustning på globalt plan, så vokser risikoen for, at konflikter verden over vil få næring som konsekvens af klimaforandringerne og de deraf afledte effekter.

Kampen om ressourcer, vand, fødevarer, frugtbar jord og massive flygtningestrømme, masseødelæggelser og død vil antage en langt mere militær karakter. Hvis vi tror, at fortidens sikkerhedsstrukturer kan løse fremtidens kriser, kan vi godt tænke om igen.

Trættende og reaktiv diskussion
Desværre har årtiers oprustning og krigsførelse kombineret med klimanølen været medvirkende til, at vi allerede er langt bagud i forhold til at opbygge en global grøn sikkerhedsarkitektur. En måde at samtænke klima og sikkerhed på, som kan mindske og helt afbøde de massive brudflader, som vil opstå, når klimakrisen for alvor accelererer.

Derfor er det ikke blot nedslående, men også ekstremt lidt visionært, at vi bruger så uforholdsmæssig meget tid på at tale Nato og militære ”løsninger” i stedet for at spørge os selv og hinanden, hvordan vi bedst kan bidrage til at forberede os på en fundamentalt anderledes global sikkerhedssituation.

For eksempel ved at arbejde for nedrustning i Arktis, styrke klimatilpasningen og øge uafhængigheden af fossile brændsler og sikre adgang til ren energi for verdens fattigste.

Vi har i årevis haft den samme diskussion om Nato og procentsatser. Den er ærlig talt lidt trættende og reaktiv. Gentagne gange har Enhedslisten efterlyst, at vi aktivt styrker Danmarks rolle i konfliktforebyggelse og konfliktløsning i verdens brændpunkter.

Det er tid til at folde det yderligere ud og skabe et nyt grønt sikkerhedsparadigme, så vi helt grundlæggende kan forberede os på klimakrisens sikkerhedsdimension.

Udvid den snævre sikkerhedsforståelse
Om få uger får vi en ny amerikansk administration, som har bebudet at ville udrulle en Green Deal (grøn masterplan).

Her er det oplagt, at Danmark i stedet for at køre i den gamle Nato-rille vil bruge anledningen til at føre en dialog med USA om, hvordan den grønne dagsorden og det internationale klimasamarbejde kan bruges som indgang til at tage nye midler i brug for at være bedre forberedt på de nye og voksende grønne sikkerhedsudfordringer.

Regeringen har varslet, at den snart vil præsentere en ny værdibaseret udenrigs- og forsvarspolitisk strategi. Til det har jeg en meget konkret opfordring: Brug lejligheden til at lægge en plan for, hvordan Danmark er med i front, når det kommer til at tænke sikkerhedspolitik som klimapolitik. Udvid den alt for snævre og militære sikkerhedsforståelse.

Et af regeringens store politiske flagskibe er at brande Danmark som grønt foregangsland og ad den vej styrke de globale klimaambitioner. Lad os for alt i verden bruge denne position til at være helt i front, når det kommer til at erstatte snævre militære midler med konstruktiv klimapolitik, som kan skabe nye givtige og forebyggende alliancer.