Ansvarlig for Altinget Forsvar og Beredskab
Tidligere ejer og redaktør på nytkampfly.dk og Arktisk Nyt, som i marts 2018 blev til Altinget: forsvar og Altinget: arktis.
Min offentlige nøgle til krypteret kommunikation kan hentes her.
Jeg kan desuden kontaktes via app'en Signal, der giver mulighed for end-to-end krypteret kommunikation.
Ellemanns valg viser Forsvarsministeriets nye tyngde og betydning
Forsvarsministeriet er ikke længere blot et normalt ressortministerie med et stort budget. Krigen i Ukraine, spændingerne mellem Vesten og Rusland samt et forlig, der vil sætte kursen for dansk forsvarspolitik i mange år frem, har gjort det til et værdiministerie, hvor Ellemann kan tale om frihed og demokrati lge ind i hjertekulen hos sine kernevælgere.
Andreas Krog
RedaktørEfter udnævnelsen af ministre i den nye SVM-regering var der to lejre blandt politiske kommentatorer, journalister og andre kloge hoveder.
I den ene lejr ser man det som en sejr for Mette Frederiksen (S) og et udtryk for svaghedstegn hos Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, at Ellemann valgte en tung økonomisk ministerpost fra og forsvarsministerposten til. Han valgte at følge sit hjerte i stedet for sin hjerne.
I den anden lejr abonnerer man på, at det er rigtig set af Ellemann at vælge Forsvarsministeriet, da det i dag har en langt større tyngde og betydning end tidligere. Det er ikke et økonomisk ministerie. Men det er et ministerie, hvor der skal bruges rigtig mange penge i de kommende år. Rigtig, rigtig mange penge. Og så er det blevet et værdiministerie, hvor Ellemann kan tale om at passe på vores frihed og demokrati. Lige ind i hjertekulen hos sine kernevælgere.