Løkkes vinteroffensiv kan skabe interne spændinger i regeringen
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har siden valget været her, der og alle vegne. Fra Washington over München til Bruxelles. Det er tydeligt, at han elsker at være tilbage i regering – og er god til det. På sigt kan Løkkes vinteroffensiv dog give panderynker hos især Venstre, skriver Benny Damsgaard.
Benny Damsgaard
Partner og direktør, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, KonservativeDet er tydeligt, at Lars Løkke Rasmussen elsker at være tilbage i regering, og at han er god til det. Hvor flere af de andre ministre har skullet bruge de første par måneder på at læse op på lektien og vænne sig til rollen, har Løkke trykket speederen i bund fra dag et.
Især de seneste par uger har man næsten ikke kunnet åbne en avis uden at læse om, at Løkke har været et eller andet sted ude i den store verden og mødes med verdensledere eller repræsentere dansk erhvervsliv. En regulær vinteroffensiv fra den gamle statsminister.
Bare de seneste uger, hvor resten af det politiske Danmark har været på vinterferie, har Løkke været i Washington og vendt verdenssituationen – og ballonsituationen – med sin amerikanske modpart, Anthony Blinken.
Han har været i Warszawa og hjulpet dansk erhvervsliv i erhvervsfremstødet ”Rebuild Ukraine”. Han har været til den årlige sikkerhedskonference i München og sammen med statsministeren mødt verdensledere.
Mandag i denne uge var han i Bruxelles til EU-udenrigsministermøde for at tale med sine europæiske kollegaer om fælles EU-indkøb af ammunition til Ukraine. Og tirsdag og onsdag stod den på FN i New York for at deltage i markeringen af årsdagen for Ukraine og sammen med de andre nationer lægge pres på Rusland.
På alle stop var der masser at skrive om for de danske medier, som troligt fulgte med rundt. Og masser af billeder og personlige beretninger til Løkkes godt 200.000 følgere på Facebook.
Især besøget hos Blinken var et skoleeksempel på, hvordan en rutineret politiker kan håndtere vanskelige sager og samtidigt sende signaler om kontrol.
Helt naturligt blev Løkke under besøget spurgt, om der havde været kinesiske balloner over Grønland, ligesom man netop havde oplevet det over USA.
Det ved Løkke godt. Men han ved også godt, at hvis han svarer det, som reelt er situationen, så bekræfter han, at Danmark reelt ikke ved, hvad der sker i luftrummet over Grønland. Det kan han af gode grunde heller ikke
Benny Damsgaard
Løkkes svar var et kort: "Ingen kommentarer”. Et svar der signalerer, at det er noget, man fra regeringens side er på toppen af, men at man af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan sige mere. Helt dækkende var svaret dog ikke.
Reelt burde svaret nemlig have været: "Det ved vi ikke". Danmark ved nemlig ikke, hvad der befinder sig i luftrummet over Grønland. Vi har i dag ingen landbaseret luftovervågning af betydning, som er det eneste, som vil kunne opsnappe det, hvis der fløj kinesiske balloner over Grønland.
Det ved Løkke godt. Men han ved også godt, at hvis han svarer det, som reelt er situationen, så bekræfter han, at Danmark reelt ikke ved, hvad der sker i luftrummet over Grønland. Det kan han af gode grunde heller ikke. Derfor ”Ingen kommentarer”.
Rutineret og professionelt håndteret!
Hos de andre regeringspartier er Løkkes vinter-offensiv ikke gået ubemærket hen.
Hos Socialdemokratiet tager man det ret afslappet. På et eller andet tidspunkt er selv Løkke nødt til at holde fri, og indtil da er det kun godt, at regeringen ser ud som om, den laver noget andet end at fratage vælgerne helligdage.
Relationen mellem Løkke og statsministeren beskrives desuden som fortræffelig og stadigt bedre. De går godt i spænd sammen. Kan lide hinanden personligt, og den gensidige professionelle respekt er stor. Det giver bare et ganske særligt bånd, når man har haft det store job i Prins Jørgens Gård, hvor Statsministeriet ligger.
Som altid i politik er læren, at man langt hurtigere kan miste stemmer på en dårlig sag end vinde stemmer på hårdt politisk arbejde
Benny Damsgaard
I Venstre er man knap så overskudsagtige, når talen falder på Løkkes vinteroffensiv.
Man er ikke direkte sure, men går mere og sparker i jorden i ærgrelse over, at Løkke tager meldinger, som Ellemann kunne have stået for, hvis han havde været der.
Indtil videre er Løkkes mange meldinger på forsvarsrelaterede områder dog ikke noget, som giver anledning til andet end lidt stramme smil.
I Venstre er der også en tilfredshed over, at regeringen endelig får omtale på andet end Store Bededag. Og nu, hvor Ellemann er ude på sygeorlov, ved man godt i Venstre, at Troels Lund Poulsens muligheder på området bare er begrænsede.
Det er dog også tydeligt, at snoren er noget kortere hos Venstre end hos Socialdemokratiet. Og at den hurtigt vil være brugt op, når Ellemann kommer tilbage og skal have indhentet det tabte.
Derfor kan det på sigt begynde at give mere end rynker i panden, hvis Løkke bliver ved med at dominere på Ukraine og sikkerhedspolitik. Især hvis det også begynder at have en vælgermæssig effekt, hvad det indtil videre ikke har haft.
For hvor Løkkes vinteroffensiv er blevet bemærket i og omkring Christiansborg, så er det ikke noget, som er sivet ind hos vælgerne. I målingerne ligger Moderaterne stadig 1,5-2,0 procentpoint under valgresultatet.
Som altid i politik er læren, at man langt hurtigere kan miste stemmer på en dårlig sag end vinde stemmer på hårdt politisk arbejde.