Forskere og skovejer svarer Verdens Skove: I tager fejl. Urørt skov gavner ikke klimaet, det gør produktionsskov

Al vedmasse i urørt skov rådner før eller senere, hvorved næsten al CO2 vender tilbage til atmosfæren. På 100 års sigt er klimaeffekten af urørt skov tæt på nul, bortset fra lidt kulstofbinding i jorden.

Den urørte skov er i ligevægt. Den binder lige så meget CO2 som den udleder, når nedfaldne grene og væltede træer rådner.

I produktionsskov bliver træerne fældet og ført bort, efterhånden som de ældes. Men løbende bliver der plantet ny skov som sikrer, at skoven består af træer i vækst, som lagrer CO2.

Produktionsskoven er et lager

Verdens Skove skriver om kulstoflageret i urørt skov. Urørt skov har et større lager i skoven end produktionsskov, men til gengæld har produktionsskoven et lager i træprodukter.

Det mest urovækkende i artiklen fra Verdens Skove er den manglende forståelse for substitution.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin, Søren Brøgger Christensen, Sten Scheibye og Gustav von Rosen

Træprodukterne, især tømmer, har tre effekter:

En lagereffekt med halveringstider for forskellige træprodukter, en substitutionseffekt ved afbrænding til energiformål, når træprodukterne er udtjent, som mindsker behovet for fossile brændsler, og en effekt gennem substitution af stål, beton, tegl og lignende, som alle er energikrævende materialer.

Næsten halvdelen af vedmassen i produktionsskov går til træprodukter.

På grund af skæreudbytte bliver noget af denne mængde til savsmuld. Også dette restprodukt er det vigtigt at udnytte til energiformål.

Det mest urovækkende i artiklen fra Verdens Skove er den manglende forståelse for substitution.

Det påstås, at substitutionseffekten ophører med omstilling til CO2-fri energikilder. Desværre viser enorme satsninger på kulkraftværker i blandt andet Kina, at forbruget af fossile brændsler ikke vil aftage i de kommende år.

Verdens skove skriver om CO2-fri energi og produktion frem mod 2050. Måske i Danmark, men for kloden som helhed ser det sort ud.

Selv i en fremtid med masser af havvindmøller og solpaneler bliver der brug for enorme mængder af back-up, når det ikke blæser og solen ikke skinner, måske biobrændsler og kernekraft. Klimaet er globalt, og alarmen er ikke afblæst.

Substitutionseffekten er enorm

Verdens Skove skriver også, at størrelsen af substitutionseffekten er overvurderet. I en artikel om halm i Dansk Kemi beregnede vi effekten af at substituere kul, olie og naturgas ved afbrænding af halm i et varmeværk.

Politikerne har besluttet at omdanne statsskovene til urørt skov. Vi tvivler på, at det vil fremme biodiversiteten af væsentlig betydning.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin, Søren Brøgger Christensen, Sten Scheibye og Gustav von Rosen

Substitutionseffekten er enorm, uanset om man ser på, hvor meget kul, olie eller naturgas, som kan forblive i undergrunden, eller på mængden af el som kan produceres. Vi regnede ikke på træflis og brænde, men de samme argumenter og beregninger gælder for disse biobrændsler.

Verdens Skove skriver om substitutionseffekten, men tænker tilsyneladende kun på den del, som skyldes anvendelse af tømmer.

Den langt større del, som skyldes afbrænding af træflis og brænde til energiformål, bliver overset. Herved negligeres størstedelen af skovens klimaeffekt.

Vi er opmærksomme på problemerne med biodiversitet i Danmark og i hele verden udover klimaproblemerne.

Men vi ser en skræmmende tendens til, at folk løber efter det nye fænomen, biodiversitet, og overser, at vi stadig har et klimaproblem.

Desuden er både høje temperaturer og dårlig arealanvendelse store trusler mod biodiversiteten.

Urørt skov har muligvis mere biodiversitet end produktionsskov. Mange skove, som i årevis er blevet drevet som produktionsskov, har udviklet attraktive biotoper.

I Sverige får produktionsskov ofte forbud mod fældning på grund af attraktive biotoper. Det danske statsskovvæsen har gennem mange års arbejde vist, at det er muligt at kombinere produktionsskov og biodiversitet.

De statslige produktionsskove i Gribskov Kommune, domineret af Gribskov og Tisvilde Hegn, har et Naturkapitalindeks på 95 procent. Disse skove er ”mosaikskove”, hvor de dele af skoven, eksempelvis vådområder, der ikke egner sig til produktion, henligger som urørt skov.

Politikerne har besluttet at omdanne statsskovene til urørt skov. Vi tvivler på, at det vil fremme biodiversiteten af væsentlig betydning.

Skovens klimapotentiale et stort 

Verdens skove skriver om pionerarter af træ, om rekreative formål og om betydningen for grundvand og vandløb af urørt skov.

Verdens Skove overser altså størsteparten af skovens klimanytte.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin, Søren Brøgger Christensen, Sten Scheibye og Gustav von Rosen

For alle tre aspekter gælder, at produktionsskov er lige så velegnet som urørt skov.

Verdens Skove overser altså størsteparten af skovens klimanytte.

Vi mener, at denne klimanytte bør udnyttes ved at plante mere produktionsskov som mosaikskov. Den forfejlede politik over for statsskovene er måske en uheldig følge af myndighedernes brug af LULUCF, Land Use, Land Use Change, Forestry, som værktøj til at monitorere klimaeffekterne af landbrug og skovbrug.

Argumenterne fra Verdens Skove giver os ikke anledning til at ændre noget i vores oprindelige artikel. Produktionsskov gavner klimaet. Urørt skov gavner ikke klimaet på langt sigt.