Carsten Mai: Socialdemokratiets bytte-bytte-købmand har tændt en sjælden ild på Københavns Rådhus

Forligspartierne var nemlig rummelige nok til at give Enhedslisten æren for penge til socialområdet og et klimainitiativ, selvom alt var klappet af på forhånd.

Det viser, at der nu er en overbærenhed mellem partierne og en vilje til at demonstrere et samarbejdende og demokratisk folkestyre på rådhuset som klar kontrast til topsocialdemokratiets gustne planer.

Enhedslistens nye strategi samler også op på et skævt forhold til SF, som længe har svækket venstrefløjen på rådhuset.

Men med de nye og mere konstruktive toner mellem borgmester Sisse Marie Welling fra SF og de to Enhedslisteborgmestre Line Barfod og Karina Vestergård Madsen er der lagt op til en alliance, som måske sammen med Alternativet kan erobre flertallet ved næste valg – og dermed gøre Sisse Marie Welling til overborgmester.

I forvejen er Sisse Marie Wellings formkurve stærkt stigende, og hun anerkendes mere og mere som en sandsynlig overborgmester, som efter lidt omtanke også kan finde støtte hos blå partier. Især hvis alternativet er en borgmester fra Enhedslisten eller Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men er Socialdemokratiet slået helt af banen på Rådhuset? Svaret er Lars Weiss og dermed nej. Lars Weiss er den mest samlende politiske figur på rådhuset i nyere tid.

Han sprang til som forhandlingsleder på budgettet, tænkte sig om et par dage, og sagde derefter loyalt ja til at vikariere på posten som overborgmester frem til valget i 2025.

Socialdemokratiet har dermed fået en person i spidsen for rådhuset, som på mange måder indeholder alt det, som Socialdemokratiet i København skal kendes for, hvis de skal vinde et valg: social indignation, ansvarlighed, klar tale og mod til at stå ved beslutninger som langt fra alle elsker – Lynetteholm, byggerier med mere.

Andre medlemmer af den socialdemokratiske gruppe, som for eksempel teknik- og miljøudvalgsmedlemmet Niels Bjerrum, har også værdier, som er i samklang med store dele af de almindelige københavnere, men derudover savner socialdemokraterne markante profiler.

Kongressens nej til dobbeltmandater forhindrer Socialdemokratiets erhvervsordfører i Folketinget, Mette Reissmann, i at stille op i København. Så den vej er lukket.

Socialdemokratiets håb er, at Lars Weiss i det næste års tid sætter sig et så solidt og positivt aftryk, at det smitter af på hele partiet. Weiss har gjort det før og kan nok gøre det igen.

Der er tre store politiske sager på overborgmesterens skrivebord. For det første skal København sikre sig massiv indflydelse på de boligudspil, som ministeren på området Sophie Hæstorp Andersen (S) må og skal lægge frem før jul, hvis hun skal nå at markere sig som minister.

Lars Weiss er den mest samlende politiske figur på rådhuset i nyere tid.

Carsten Mai

Det handler om bedre muligheder for at realisere flere almene boliger i København, men også om at tage fat i den ømme tå, der hedder flere ejerboliger i København.

Den anden sag er kommuneplanen, der skal vedtages af Borgerrepræsentationen på deres sidste møde i år. Kan Lars Weiss få Enhedslisten med om bord, vil det være en succes for ikke blot overborgmesteren men også for Enhedslisten, som dermed tager det sidste og afgørende skridt væk fra oppositionen og ind i det magtfulde forhandlingslokale.

Selvfølgelig er Lynetteholm en skarp sten i skoen hos Enhedslisten, men hvis de vælger at anerkende, at der er et flertal for det projekt og koncentrerer sig om indflydelse på andre områder, skal det nok gå.

Den sidste sag, som Lars Weiss nu skal forhold sig til, er den nye metrolinje M5 fra Københavns Hovedbanegård til Lynetteholm. Staten skal spytte i bøssen til det projekt, og overborgmesteren skal have godt fat i finansminister Nicolai Wammen (S) for at sikre en væsentlig statslig medfinansiering.

Ikke mindst kravene om, at metroen skal graves ned på Amager – fra Kløvermarken til Refshaleøen – koster op mod to milliarder kroner ekstra, og de penge skal staten levere. Også her skal Lars Weiss bruge al sin forhandlingskraft. Lykkes det, er gevinsten stor: Der bor mange vælgere på Amager, og de er gode til at råbe op.