Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Stoklunds angreb på Domstolen afspejler 25 års politisk frustration på Borgen
Menneskerettighedsdomstolens hindringer for at udvise kriminelle udlændinge har skabt en retstilstand, som et stort flertal i Folketinget er imod. Men særligt ét forhold får toppolitikerne til at tøve med et tage et frontalt opgør med domstolen i Strasbourg.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorDet første slag stod for præcis 25 år siden.
Et stort flertal I Folketinget havde vedtaget, at udenlandske narkopushere konsekvent skulle udvises af Danmark, hvis de blev idømt ubetinget fængsel.
Men i sommeren 1999 annullerede Højesteret seks ud af syv domme over narkohandlere, der i mange år havde plaget Vesterbro. Højesteret vurderede, at udvisningen ville være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.
Det skulle viste sig kun at være starten på en konflikt mellem Folketingets flertal på den ene side og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg på den anden side, en konflikt der foreløbig har varet i et kvart århundrede.