Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Centerchefer til det tekniske område i Vallensbæk Kommune

Én helhedsorienteret projektcenterchef med et skarpt blik for muligheder og resultater på ejendomsområdet
Én relationsstærk teknisk centerchef som med et strategisk blik kan få store byudviklings-dagsordner til at blive til virkelighed til Vallensbæk Kommune


En vækstkommune med visionen ”Det hele menneske i fremtidens boligby”.

Vallensbæk Kommune søger to nye centerchefer. Det er centerchefer inden for det tekniske område. Det ene center – ”Center for Ejendomme, Projekter og IT” - er nyoprettet. Det andet center – ”Center for Teknik” – er et eksisterende center, som både håndterer de klassiske tekniske områder, men som også har fokus på de store udviklings-dagsordner, hvilket kalder på helhedstænkning i den strategiske opgaveløsning.

Én projekt-centerchef, som er helhedsorienteret og med et skarpt blik for muligheder og resultater på ejendomsområdet

Vi søger en centerchef for vores Center for Ejendomme, Projekter og IT. En centerchef for: nybyggeri af ejendomme, drift og vedligehold af ejendomme, IT-drift og Digitalisering.

En centerchef, der kan og vil sætte en klar retning for, hvordan vi gennemfører vores projekter i Vallensbæk Kommune, så vi kommer i mål og realiserer de politiske beslutninger. En centerchef, som kan se idéen i at skabe de bedst mulige fysiske og digitale rammer for kerneopgaven – herunder implementere brugen af AI bredt. En centerchef som sammen med brugerne skaber de bedst mulige rammer for deres løsning af kerneopgaven og som involverer dem løbende i projektforløbet. En centerchef som også kan gå i tæt dialog med det politiske niveau og oversætte og omsætte de politiske visioner og drømme til enkle og klare mål og rammer for det enkelte projekt – og som naturligt vender tilbage, når der er behov for ændringer i projektet.

Vi søger en centerchef, som tager Vallensbæks DNA på sig og som bringer sig selv og sine fagligheder i spil – også i de konkrete sager. De fagligheder, som vi i særlig grad er interesseret i, at du bringer med til Vallensbæk, er for det første en veludrustet projektværktøjskasse, hvor du ikke sværger til én bestemt metode eller model, men hvor du kan bringe værktøjerne i spil situationsbestemt. For det andet vil vi rigtig gerne have, at du kan supplere os fagligt på ejendomsområdet – mere på byggesiden end på driftssiden.

Vi ser selvfølgelig gerne, at du kender til den kommunale verden. Men her er vi 100-meter-mestre og hjælper dig gerne. Du skal dog have en vis forståelse for en politisk ledet offentlig organisation og en nysgerrighed på at lære den dimension at kende.

Én centerchef til det tekniske område, som er relationsstærk og kan få store udviklingsdagsordner til at blive til virkelighed

Vi søger en ny centerchef til vores Center for Teknik. En centerchef for: byudvikling og planlægning, myndighedsbehandling på det samlede tekniske område, klima-, natur- og miljøområdet, Agenda 21, Vej og Park herunder anlæg af nye veje og byrumsprojekter, trafik samt tovholderfunktionen i forhold til de kommunale fællesskaber såsom HOFOR, BIOFOS, VEKS, Letbanen, Gate21 og Strandparken I/S. En centerchef som kan favne de formelle aspekter af myndighedsbehandling inden for områder, der har både stor politisk opmærksomhed og stor betydning for borgere og erhvervsliv. Så vi ser gerne, at du har en bred teknisk faglighed og et vist kendskab til planfagligheden – de fagligheder kommer du til at bringe i spil i hverdagen.

En centerchef som har et strategisk blik og kan se, hvordan både interne og eksterne aktører kan skabe muligheder for udviklingen af Vallensbæk. En centerchef som har en naturlig tilgang til at samarbejde på forskellig vis med forskellige parter og som altid ser efter muligheder og skaber løsninger, der understøtter kommunalbestyrelsens visioner og strategiske retning. Det kræver, at du er udadvendt, hurtigt skaber nye relationer og kan vedligeholde dem. Det kræver, at du har overblik, kan minimere kompleksitet og se hvordan forskellige initiativer kan spille sammen og forøge synergierne.

Fælles for begge stillinger gælder

Du har formentlig en lang videregående uddannelse inden for et relevant fagområde. Du kan selvfølgelig have opnået sammenlignelig viden på anden måde. Vi regner med, at du også arbejdsmæssigt har et solidt kendskab til området. Uanset hvordan du har erhvervet dine kompetencer, så er det vanskeligt at forestille sig, at du ikke på en eller anden måde har indsigt i at arbejde i en politisk styret offentlig organisation, da samspillet med det politiske niveau er en af dine kerneopgaver. Vi forventer, at du har en solid ledelseserfaring og erfaring med ledelse af ledere.

Vi ved, at vi forventer meget. Du skal være både på den store strategiske klinge og have fingrene i mulden, være i et udviklingsrum og samtidig være vedholdende og sikre, at tingene bliver til virkelighed. Alt det skal du gøre sammen med andre – så vi tilbyder dig masser af muligheder for at udfolde dit eget og vores potentiale.

Flere udfordringer og forventninger til de nye centerchefer er beskrevet i job- og personprofilen
Job- og personprofil projektchef - Vallensbæk og Job- og personprofil teknik- og byudviklingschef

Flere oplysninger

For spørgsmål vedr. begge stillinger kan du kontakte direktør Katrine Buhl Møller på tlf. 4797 4061 eller [email protected]
For begge stillingers vedkommende kan du også kontakte Pernille Andersen fra Aaberg+ på tlf. 3070 0755 eller [email protected].

Se også www.vallensbaek.dk. Her finder du bl.a. kommunens udviklingsstrategi ”Det hele menneske i fremtidens boligby” og ”Medarbejder- og ledelsesgrundlaget i nærværsorganisationen” – to helt centrale dokumenter for Vallensbæk Kommune.

Frist

Ansøgningsfristen for begge stillinger er søndag den 15. september 2024 kl. 12.00.

Søg stillingen online direkte via nedenstående link eller på Aaberg+ via knappen “Søg dette job” her på siden

Søg stillingen direkte vedr. Projekt centerchef her

Søg stillingen direkte vedr. Teknisk centerchef her

Teknisk centerchef

Vallensbæk Kommune tilbyder løn i overensstemmelse med KL’s cheflønsaftale med en forventet indplacering på ca. 850.000kr. pr. år plus pension. Stillingen er med tiltræden den 1. december 2024.

Vallensbæk Kommune er i rivende vækst og udvikling. Med naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, et højt serviceniveau og central placering i hovedstadsområdet, tiltrækker kommunen stadigt flere borgere og virksomheder. I dag har kommunen knapt 16.000 indbyggere og 1.300 ansatte. Vallensbæk vision er at være fremtiden boligby for det hele menneske. Vi udvider og udvikler nye, levende byrum, vi skaber et udviklende børne- og ungeliv, og vi samarbejder med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører om at udnytte Vallensbæks placering og skønhed optimalt. Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, der har sagt farvel til rigid og regelbaseret ledelse, og samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024