Debat

Bæredygtigt Landbrug: ALT-kandidat burde vise respekt for landbruget

REPLIK: Dansk landbrug er ikke et klimaproblem, men en del af klimaløsningen. Alternativets folketingskandidat Theresa Scavenius bør vise respekt for landbruget, der har noget af verdens mest miljø- og klimavenlige fødevareproduktion, skriver Jørgen Evald Jensen.

Her til lands kan vi bryste os af noget af verdens mest miljø- og klimavenlige samt ressourceeffektive fødevareproduktion, skriver faglig direktør Jørgen Evald Jensen.
Her til lands kan vi bryste os af noget af verdens mest miljø- og klimavenlige samt ressourceeffektive fødevareproduktion, skriver faglig direktør Jørgen Evald Jensen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Evald Jensen
Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug

At visse politikere kritiserer dansk landbrug i et forsøg på at tækkes vælgergrupper i byerne, er ingen nyhed. Men i et indlæg i Altinget forleden går Alternativets folketingskandidat Theresa Scavenius dog så vidt som til at misinformere læserne.

Theresa Scavenius skriver således, at de 80 tons døde fisk i Filsø denne sommer ”relaterede sig til landbrugssektoren”. Det er en fuldkommen udokumenteret og usand påstand – som Danmarks Naturfredningsforening også hurtigt kom med efter iltsvindet.

Theis Kragh, forsker og lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet, har efterfølgende udtalt, at der ikke er noget, der kan få ham til at konkludere, at fiskedøden i Filsø har noget som helst med landbruget at gøre. Efterfølgende er eksempelvis Mandag Morgens TjekDet, Radio24syv og Ingeniøren gået i rette med de urigtige beskyldninger mod landbruget.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Disse fakta generer tilsyneladende ikke Theresa Scavenius. Hun nævner også en mistanke om sammenhæng mellem børneleukæmi og det, hun kalder ”sprøjtegift” (altså de planteværnsmidler, der blandt andet sikrer fødevarer uden svampetoksiner). Hun undlader pudsigt nok at nævne, at der er tale om foreløbige resultater fra en ufærdig rapport.

Hun fortæller heller ikke Altingets læsere, at andre (og vel at mærke færdige) undersøgelser konkluderer, at både p-piller, højspændingsledninger og radon beviseligt kan forårsage kræft – eller at kræfthyppigheden i øvrigt er lavere hos landmanden end hos gennemsnitsdanskeren (ifølge tal fra Danmarks Statistik og en videnskabelig artikel fra tidsskriftet Acta Ontologica).

I dansk landbrug udgør vi således ikke et klimaproblem, men er tværtimod en del af klimaløsningen.

Jørgen Evald Jensen

Miljøforkæmper eller stemmefisker?
At hun tydeligvis heller ikke anerkender landbrugets betydning for klima-”indtægterne” (som følge af især CO2-binding i planter og jord), gør jo ikke sagen bedre.

Som også tænketanken Concito påpeger, er en mere effektiv produktion, herunder øget udbytte per hektar, vejen til et mere klimasmart landbrug. I dansk landbrug udgør vi således ikke et klimaproblem, men er tværtimod en del af klimaløsningen, for et intensivt dyrket landbrug og en levende og velgødet jord gavner både kloden og klimaet.

Her til lands kan vi bryste os af noget af verdens mest miljø- og klimavenlige samt ressourceeffektive fødevareproduktion og i øvrigt et meget lavt pesticidforbrug. Det burde Theresa Scavenius vise respekt for – hvis hun da var miljøforkæmper mere end stemmefisker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Evald Jensen

Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug, planteavlsrådgiver, Agriconsult
cand.agro. (Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024