"Mennesker er sovset ind i fortællinger — og den om atomkraft i Danmark bør ændres"

Atomkraft i Danmark er atter blevet en varm kartoffel i den politiske debat.

Det skyldes til dels, at EU ved årsskiftet i år angav energiformen som en grøn energikilde i Parlamentets grønne taksonomi. Et andet skub har været det voksende behov for at accelerere den grønne omstilling med CO2-fattige energiformer, hvis klimamålene for 2030 og 2050 skal nås.

Men som dengang i 1980’erne, hvor en stigende interesse blev manet i jorden igen af Tjernobyl-katastrofen, så er debatten om atomkraft i Danmark den dag i dag stadig begrænset.

Med bogen Alt det ingen har fortalt os om atomkraft forsøger politisk rådgiver Hans Jørgen Nielsen at inddrage atomkraft i den politiske debat som en mulighed frem for noget, som afskrives fra start.

Altinget har derfor mødt ham til en snak om, hvordan den offentlige debat om atomkraft i Danmark bør udvikle sig, om fortællingers magt – men ikke om, hvorvidt man skal være for eller imod.

Du indleder din bog med at fortælle, at du i din ungdom var med i ”atomkraft, nej tak”-marcherne. Hvad var vendepunktet for dig, så du i dag er mere positivt stemt over for atomkraft?

"Dengang i 1980’erne var det bare det, jeg mente – i overensstemmelse med, hvad alle, jeg kendte, mente. Jeg følte ikke, jeg havde behov for at opsøge viden. Det var mest en følelse, og den var fin. Mit personlige vendepunkt var, da jeg skrev min bog ”Farligt”. Den handler om de mekanismer, der ofte får verden til at fremstå meget mere farlig, end den i virkeligheden er."

Jeg kunne enormt godt tænke mig at bidrage til en situation, hvor man kan have det med atomkraft, som man kan have det med Arnepension. Nogle synes, den er forfærdelig, andre opfatter den som en god ting

Hans Jørgen Nielsen
Forfatter og politisk rådgiver

"Bogen kommer rundt om mange emner, men ét emne kunne jeg ikke inkludere – og det var atomkraft. Det var for stort et emne. Men de mekanismer, jeg blotlagde, da jeg skrev bogen, gjorde, at jeg tænkte: Gad vide om alt det, jeg tror, jeg ved om atomkraft, baserer sig på samme type mekanismer? Og ja, det viste sig så."

Hvem er kernemodtagergruppen for bogen?

"Mennesker, der har en interesse i emnet, og som måske oplever at mangle viden for at blive i stand til at have en kvalificeret holdning. Jeg synes simpelthen ikke, det er værdigt, at atomkraft i Danmark er et emne, der er uden for det politiske vindue, inden for hvilket man kan have forskellige holdninger, men stadig være i stand til at tale sammen."

"Jeg kunne enormt godt tænke mig at bidrage til en situation, hvor man kan have det med atomkraft, som man kan have det med Arnepension. Nogle synes, den er forfærdelig, andre opfatter den som en god ting. Vi fordeler os omkring den. Men uanset om jeg går ind for Arnepension eller ej, dømmer du mig ikke ude som en sølvpapirshat. Jeg har bare en holdning inden for det spektrum, hvor man kan befinde sig – og samtidig være et ordentligt menneske."

Fortællingens magt

Du bruger flere kapitler i bogen på Tjernobyl som et eksempel på fortællingens kraft i menneskers forståelse af og forhold til visse emner – særligt atomkraft. Hvorfor det?

"Ja, og når jeg skriver, som jeg gør, er det, fordi jeg ved, at den menneskelige hjerne er en sucker for fortællinger. Det vidste jeg egentlig godt i forvejen, men det var først, da jeg skrev denne bog, at det for alvor gik op for mig, hvordan vi er fuldstændig sovset ind i fortællinger, som er den måde, vi forstår verden på."

"Fortællinger er bærende for al mulig menneskelig aktivitet."

Hvordan kan det være, at vi drages af historier, som trods manglende anerkendt viden og data (red. Greenpeace-rapporten om Tjernobyl, som Hans Jørgen Nielsen nævner i bogen som værende funderet på ukonkrete og usikre kilder) bliver troet på og genfortalt?

"Jeg synes, jeg i bogen forsøger at svare på det spørgsmål gennem den britiske kræftlæge Geraldine Thomas, der er ekspert i Tjernobyl-ulykkens konsekvenser. Hun siger: ”Det tager tid for videnskaben at mene noget. Og i al den tid, at videnskaben tænker sig om, er der alle mulige andre, der udfylder videnshullet med whatever it takes”."

"De historier, der voksede frem om netop Tjernobyl, kunne kun lade sig gøre i det særlige miljø af fattigdom, forarmelse og social deroute, der fulgte med Sovjetunionens opløsning. Det var en fuldstændig perfekt storm for konspirationsteorier."

Modspil i dansk energidebat

Bogen indeholder en række faktuelt begrundede argumenter. Er det formålet at ændre den almene opfattelse af atomkraft?

"Ja. Bogen er mit bidrag til, at vi fremover på et mere faktuelt grundlag kan diskutere denne sag. Men hvordan vi bærer os ad med at ændre fortællingen … tja, det er nok en lang proces."

Den rapport er for mig et ganske glimrende eksempel på den danske ”allerede af den grund, at [indsæt vilkårligt argument], kan vi udelukke atomkraft her”. Hvor diskussionen lukkes ned, før den er begyndt. Den rapport står for mig som et forsøg på at udstikke endnu et hold-kæft-bolsje

Hans Jørgen Nielsen
Forfatter og politisk rådgiver

"Jeg håber på, at jeg kan få overbevist nogle om at yde deres eget bidrag til at udfordre den gængse fortælling om Danmarks energipolitik og energiforsyning og den gængse fortælling om atomkraft – give dem noget modspil. Ligesom Arnepensionen; uanset om du går ind for den eller er imod den, så er der et modspil i det politiske vindue,  hvori vi diskuterer sagen."

Hvis atomkraft skal være en mulighed i Danmark, er det så ikke en meget dyr mulighed?

"Sol og vind er billigt, ja, men du er nødt til at have et system uden om vind og sol, der sørger for, at der er energi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner."

Kan man ikke bruge de penge, man kunne finde på at bruge på atomkraft, på at investere i batterier og opbevaringsplads til energien fra sol og vind, som vi har så meget af i Danmark?

"Det kan vi håbe på, at man en dag kan. Men vi har indtil videre ikke set, at man kan. Det er ikke noget, vi har – det er ikke noget, vi kan vælge. Hvis det var noget, vi kunne vælge, jamen så havde vi da valgt det. I stedet ser vi, at fx tyskerne skal til at nedlægge vindmøller for at starte kulkraft og brunkul op igen."

Spil på flere energiheste

Er den danske tankegang for fastlåst, når det kommer til energiudvikling?

"En nylig udgivne en rapport fra fem danske universiteter er et godt eksempel. En af forskerne blev spurgt, om nogle af de deltagende forskere havde noget særlig viden om atomkraft, og svaret var ”nej", og svaret var også ”at det er heller var ikke nødvendigt”.

"Den rapport er for mig et ganske glimrende eksempel på den danske ”allerede af den grund, at [indsæt vilkårligt argument], kan vi udelukke atomkraft her”. Hvor diskussionen lukkes ned, før den er begyndt. Den rapport står for mig som et forsøg på at udstikke endnu et hold-kæft-bolsje."