Nye støjregler vil omfatte Østerild-møller
Anne Burlund
JournalistpraktikantEfter flere måneders hæsblæsende debat om, hvorvidt lavfrekvent støj fra vindmøller er sundhedsskadelig og generer naboerne, satte miljøminister Karen Ellemann (V) i januar et arbejde i gang med at udarbejde nye bindende regler på området.Vi har hele tiden bakket miljøministeren op i ønsket om at få defineret en bindende grænseværdi for lavfrekvent støj, så det kan skabe ro om den kommunale planlægning.
Jan Hylleberg
Direktør, Vindmølleindustrien
De nye regler er netop sendt i teknisk forhøring. Hvis reglerne bliver vedtaget og indskrevet i en revideret vindmøllebekendtgørelse til efteråret, betyder det, at alle mølleprojekter, der bliver anmeldt, efter de nye regler træder i kraft, skal overholde en grænseværdi på 20 decibel (dB) inden døre.
Reglerne vil således også komme til at gælde for de kommende kæmpemøller i testcentret ved Østerild, men ifølge Vindmølleindustrien vil det ikke ændre noget:
"Det vil ikke have konsekvenser for vindmøllerne i Østerild, for vi har allerede indarbejdet i grundlaget for testcentret, at møllerne skal overholde en grænseværdi på 20 dB, som hele tiden har været den den anbefalede grænseværdi - nu bliver den bare gjort bindende," siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.