Pia Olsen Dyhr: Der er brug for el-alternativer i energiforliget

Af Pia Olsen Dyhr
Formand og klimaordfører for SF

Hvad enten den varme sommer og tørken er en tilfældighed eller et resultat af den globale opvarmning, har den heldigvis sat endnu mere fokus på nødvendigheden af en ambitiøs klimapolitik. Den har også understreget det faktum, at biomasse er en begrænset resurse. Tørken ser ud til at medføre mangler på halm, og det kan ramme de værker, der er halmfyrede – og deres kunder – økonomisk.

Det er så endnu et argument for, at biomasse langtfra er en ideel og holdbar løsning på vores energibehov. I det netop indgåede energiforlig er det lykkedes at få skabt en række mekanismer, der skal sikre, at de varmeværker, der skal investere i ny kapacitet, investerer i varmepumper – der kører på el – fremfor biomassekedler.

Det er en god løsning, også fordi disse store varmepumper kan køre på fuld kraft på de tidspunkter, hvor el er billig – for eksempel fordi det blæser godt. Varmen kan lagres i store vandtanke, som mange værker har eller er ved at bygge, og kan naturligt suppleres med solvarme. De steder, hvor man kan udnytte geotermi (jordvarme), kan varmen hentes op, når der er brug for den.

El fra sol, udland og biogas
Større udfordringer står vi med i elforsyningen. Den danske elforsyning vil i stigende grad være afhængig af vind, og som bekendt sker det, at vinden ikke blæser – mens vi bruger el hele tiden. Noget af det problem kan løses ved at mikse vind med sol, og derfor er jeg lidt betænkelig ved tanken om teknologineutrale udbud, fordi vi risikerer at få for ensidig en blanding af vind og sol. SF står selvsagt ved energiforliget, men vi vil holde øje med balancen mellem vind og sol.

En anden del af løsningen er gode udlandsforbindelser. De blæser langtfra altid samtidig i Danmark og i vores nabolande, og disse har desuden mindre vindkraft end Danmark. Derfor er det godt, hvis kraftige forbindelser giver os mulighed for sælge el til udlandet (og omvendt). Derfor ser jeg Viking Link til England som et godt projekt, der også skønnes at hæve den pris, som dansk vindmøllestrøm kan opnå, med omkring 1 øre/kWh (hvilket betyder mindre behov for statsstøtte til vindmøller).

Vi må ikke glemme, at energisystemet er komplekst, det skal køre hele tiden, det skal følge med, når el- og varmebehovet går op og ned. Det betyder, at vi ikke altid kan gå efter den billigste kilowatttime. 

Pia Olsen Dyhr
Formand og klimaordfører for SF

Men i sidste ende er der brug for en reservekapacitet, der kan sættes ind, hvis der ellers ikke er el nok i nettet. Her er den bedste løsning grøn gas – altså biogas eller anden gas, som er fremstillet som vedvarende energi. Vi har store gaslagre, som i dag bruges til at opbevare naturgas, men som lige så godt kan bruges til at opbevare grøn gas, og som kan bruges til at fremstille el (og varme), når de øvrige energikilder ikke leverer. Derfor har SF lagt stor vægt på, at der bliver udarbejdet en gasstrategi som led i energiforliget. Vores mål er, at naturgas udfases i løbet af 2030’erne og erstattes af grøn gas.

Økonomi skal ikke diktere klimaindsatsen
Grøn gas vil formentlig være dyrere end naturgas. Men til gengæld kan den levere forsyningssikkerhed, som vi i høj grad har brug for. Og forsyningssikkerhed er desværre ikke gratis.

Vi skal sikre den største mulige klimaindsats for pengene (og vi skal sætte mange penge af, så indsatsen bliver stor nok). Men vi må ikke glemme, at energisystemet er komplekst, det skal køre hele tiden, det skal følge med, når el- og varmebehovet går op og ned. Det betyder, at vi ikke altid kan gå efter den billigste kilowatttime. Tingene skal hænge sammen.

Og så – for ikke at glemme det i al teknikken – er der først og fremmest brug for en meget mere ambitiøs klimapolitik end det, regeringen går og pusler med.