Professor: Den grønne trepart bidrager ikke til klimamålene, hvis ikke den tager livtag med landbrugets produktion

Trepartens beslutning om udtag af landbrugsjord er utroligt vigtig, og den følger Klimarådets anbefalinger om at samtænke løsningerne på de landbrugsskabte udfordringer af både klima, drikkevand, biodiversitet og kystnære farvande.

Det største problem er vel, at den kommer alt for sent. Behovet for tiltagene har været kendt og efterspurgt i mange år. Men bedre sent end aldrig.

Medfører mangel på kulstof

Imidlertid rummer treparten også det problem, at den ikke grundlæggende ændrer ved landbrugets forretningsmodel og fokus, men i stedet muliggør en fortsat stor animalsk fødevareproduktion.

Det kommer på sigt til at blive en fundamental begrænsning i vores samlede mulighed for at nå klimamålene; ikke i forhold til 2030-målet, det skal vi nok nå, men i forhold til reduktion af emissionerne med 110 procent i 2050.

Trepartens beslutning om udtag af landbrugsjord er utroligt vigtig. Det største problem er vel, at den kommer alt for sent.

Claus Beier
Institutleder, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Det kan lyde mærkeligt, men problemet er, at vi kommer til at mangle kulstof. Vi har for meget fossilt kulstof, som anvendes til alt fra energi til plastikposer. Det udfaser vi og omlægger eksempelvis en stor del af energiproduktionen til kulstoffrie løsninger.

Men vi kan ikke fuldstændigt undvære kulstof, som også i fremtiden vil indgå i fødevarer og dække visse energi- og materialebehov. Det kulstof må bare ikke være fossilt, men skal i stedet hives ud af atmosfæren. Det kan biologien gøre let og billigt gennem fotosyntese og plantevækst.

Og hvis biologien ikke rækker, kan det formodentlig på sigt gøres teknologisk med metoden Direct Air Capture (DAC), som dog vil være en dyr og krævende løsning.

Den lette løsning baseret på fotosyntese er begrænset af, at det kræver landareal at dyrke planter. Landarealet er begrænset, og vi kan derfor ikke dyrke uendelige mængder planter, og hver plante kan i grove træk kun bruges til én ting.

Barrierer for biologisk kulstof

Landbrugets animalske fødevareproduktion er arealmæssigt en meget ineffektiv måde at producere protein på, fordi dyrene groft sagt "misbruger" 90 procent af det, de spiser, til at opretholde livet, og kun cirka 10 procent ender som spiselige fødevarer.

Hvis landbruget fortsat skal bruge cirka 80 procent af landbrugsarealet til at lave dyrefoder, er der derfor yderst begrænset plads til at producere biomasse til andre formål. Hvis landbrugets dyr har spist kulstoffet, kan det ikke anvendes til de andre nødvendige kulstofbehov, vi skal have stillet.

Og her opstår trepartens store dilemma, fordi vi i fremtiden har nogle nødvendige kulstofbehov.

Parallelt med treparten har nogle af disse behov henover sommeren været illustreret i debatter i medierne. Én af disse har handlet om krydstogtsturisme, som per passager medfører en meget stor klimabelastning – større end flytrafikken.

Branchen maner til besindighed, fordi der forskes i nye bæredygtige brændstoffer. Tilsvarende har der været debat om bæredygtig flytrafik, animeret af at vi nu igen flyver mere end nogensinde, og igen er de forestillede løsninger baseret på klimaneutrale brændstoffer.

Men disse klimaneutrale brændstoffer kræver for en dels vedkommende brug af CO2 fra biologisk kulstof, og heri ligger både dilemmaet og udfordringen. Hvis landbrugets bæredygtige kulstof fra planter skal bruges til svinefoder, så kan der ikke samtidig laves bæredygtige brændstoffer.

Det kan lyde mærkeligt, men problemet er, at vi kommer til at mangle kulstof. 

Claus Beier
Institutleder, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

At dette er en reel udfordring illustreres til dels af Air New Zealand, som i sidste uge tilbagekaldte sin målsætning om at reducere sin CO2-udledning med 30 procent i 2030. De kan ikke skaffe nok bæredygtigt brændsel, end ikke til blot at dække 30 procent af deres emission.

Dette skyldes rigtigt nok ikke alene areal-begrænsninger og mangel på planteproduktion, men det illustrerer ikke desto mindre problemstillingen.

Kræver fundamental nytænkning af landbruget

Fremtidens kulstof-kredsløb bliver et nulsumsspil begrænset af vores landareal, og som tilfældet er med alle begrænsede ressourcer, vil også bioressourcernes anvendelse kræve prioriteringer.

Dette svarer helt til de flestes privatøkonomi, hvor lønsedlen sætter rammen og kræver prioritering fordi pengene ikke kan bruges to gange. Vi har været vant til et "åbent" kulstofkredsløb, hvor alle behov har kunnet tilfredsstilles blot ved at trække mere kulstof op af undergrunden.

Men denne åbne kulstof-økonomi medfører, at vi tager "lån" i de fremtidige generationers muligheder, svarende til en åben privatøkonomi baseret på vedvarende låntagning. De fossile "CO2-lån" medfører en stadigt stigende "CO2-gæld," som skal tilbagebetales nu.

På samme måde som i privatøkonomien skal vi både tilbagebetale CO2-gælden og stoppe med at ”låne” CO2 fra undergrunden. Begge dele kræver, at vi trækker CO2 ud af atmosfæren ved hjælp af planter eller teknologisk DAC, og anvender det udtrukne CO2 optimalt.

Her bidrager planteproduktion til svinefoder minimalt.

Det er og har selvfølgelig været en betydelig opgave at lave de nødvendige omstillinger af især vores energiforbrug, alene for at nå 2030-målet, men det har alt andet lige været de lavthængende frugter.

At blive ikke bare CO2-neutrale men faktisk CO2-negative i 2050 er en helt anden opgave, der vil kræve fundamental nytænkning og samfundsmæssig forandring – en omstilling jeg ikke tror mange, inklusive politikerne, helt har forstået.

At blive CO2-negative i 2050 er en opgave, der vil kræve fundamental nytænkning – en omstilling få, inklusive politikerne, helt har forstået.

Claus Beier
Institutleder, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Investér i forskning

Den grønne trepart leverer et virkelig vigtigt bidrag til nogle af tidens og fremtidens allervigtigste udfordringer. Men når den ikke tager livtag med landbrugets grundlæggende produktion, vil den ikke bidrage væsentligt til det næste skridt frem mod det virkelige mål i 2050.

Hvis treparten er udtryk for den langsigtede strategi, og landbrugsarealet fortsat primært skal levere dyrefoder, og ikke omstilles fundamentalt i en overvejende plantebaseret retning for at frigøre areal til samfundets øvrige behov, så skal det nødvendige kulstof leveres fra andre kilder.

Med de mængder kulstof, der bliver behov for, er det svært at se andre muligheder end teknologisk udtræk af CO2 fra atmosfæren ved hjælp af Direct Air Capture. Men DAC-teknologien er langt fra klar, og det vil kræve en massiv indsats at få den klar.

En logisk konsekvens af treparten ville derfor være, at der samtidig satses kraftigt på den nødvendige udvikling af DAC.

Jeg er sådan set ikke nogen stor tilhænger af massiv brug af DAC, som jeg mener vil komme med en meget høj pris. Men uden biologiens smarte løsninger er det svært at se andre muligheder.

Derfor, kære politikere: Treparten leverer ikke de nødvendige langsigtede klimaløsninger, og der er derfor et stort behov for at følge op med nødvendige beslutninger og indsatser, allerede nu, der kan sikre tilstrækkeligt kulstof til vores fælles 110 procents-fremtid.