S: Klimabistand og kamp mod fattigdom er ikke hinandens modsætninger

Af Daniel Toft Jakobsen (S)
Udviklingsordfører

Danmark er ét blandt kun fem vestlige lande, der giver minimum 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Det har vi gjort i over 40 år. Det er et højt niveau.

Og selvom mange af os sagtens kan drømme om, at vi på et tidspunkt igen kommer endnu højere op, kan vi i Danmark godt være stolte af vores indsats ude i den store verden.

0,7 procent af BNI svarer i 2020 til næsten 17 milliarder kroner, og for de penge har vi mulighed for at gøre en kæmpe forskel.

Klimabistand og humanitær bistand skal tænkes sammen
Det overordnede formål med den danske udviklingsbistand er at bekæmpe ulighed og fattigdom.

Men udviklingsbistand vil aldrig kunne stå alene i den kamp. Vi kan ikke indfri verdensmålene alene ved at øge udviklingsbistanden.

Klimakrisen skal adresseres, hvis det skal lykkes at løfte verdens fattigste lande og bekæmpe ulighed, migration og krig. De prioriteter hverken kan eller skal skilles ad – tværtimod skal de tænkes endnu mere sammen.

Daniel Toft Jakobsen (S)
Udviklingsordfører

Vi er nødt til at se udviklingsbistand som én af flere løftestænger for en mere retfærdig verden med nye muligheder for flere mennesker i de mest fattige og udsatte lande.

Derfor er det vigtigt, at vi bruger bistandskronerne så klogt som muligt.

Vi skal sikre, at udviklingsbistanden bruges på bæredygtige og langsigtede løsninger i kampen mod ulighed. Og her spiller klimaindsatsen en afgørende rolle.

Klimakrisen skal adresseres, hvis det skal lykkes at løfte verdens fattigste lande og bekæmpe ulighed, migration og krig. De prioriteter hverken kan eller skal skilles ad – tværtimod skal de tænkes endnu mere sammen.

For i udviklingssamarbejdet hænger tingene sammen. For eksempel er anlæggelsen af skoler, der samtidig er modstandsdygtige over for oversvømmelser, også klimainvesteringer.

Ligesom fokuserede klimaindsatser, der eksempelvis hjælper etiopiske bønder med at sikre, at de kan dyrke hele året gennem bedre planlægning og et styret vandforbrug, både kan være med til at adressere klimaforandringerne og løfte bønderne ud af fattigdom.

Også i nærområderne til kriser og konflikter skal vi blive bedre til at tænke klimabistanden sammen med såvel den humanitære bistand som den mere langsigtede bistand.

En bæredygtig og langsigtet bistand
Kriser og konflikter varer ofte i lange perioder, og derfor skal vi både tænke langsigtet og klimavenligt, når vi hjælper i nærområderne.

De umiddelbare behov hos mennesker på flugt skal selvfølgelig afhjælpes, men det skal ske på en bæredygtig måde, der kommer både flygtningene, nærområdernes lokalbefolkninger og kloden til gavn – også på længere sigt.  

At tænke den humanitære bistand mere bæredygtig og langsigtet kan for eksempel betyde, at man laver vandboringer i stedet for at køre vand ind i flygtningelejre med store lastbiler, eller at man forsyner lejrene med strøm fra vedvarende energi i stedet for strøm fra dieselgeneratorer.

Sådanne tiltag gavner klimaet og kan samtidig give beboerne i flygtningelejrene og de omgivende lokalsamfund nye muligheder for job og uddannelse, ligesom der skabes nogle mere varige goder, som også vil være til gavn den dag, hvor der ikke er behov for en flygtningelejr det pågældende sted længere.

Klimaet er således en hovedprioritet for regeringen. Regeringen har forslået, at den dedikerede grønne udviklingsbistand til næste år næsten fordobles.

Danmark skal igen være blandt verdens mest klimaambitiøse lande, og det skal også afspejles i den måde, vi laver udviklingspolitik på. Og den ambition står på ingen måde i vejen for at bekæmpe fattigdom og ulighed. Tværtimod.

Klimabistand og fattigdomsbekæmpelse er ikke hinandens modsætninger.