En sejr til Donald Trump vil skabe rystelser i de danske kommuner

Til gengæld har de europæiske lande givet langt mere - cirka 50 milliarder euro – i finansiel og humanitær hjælp, mens USA kun har givet cirka det halve. Et stop for amerikansk militær, finansiel og humanitær hjælp til Ukraine vil først og fremmest være katastrofalt for Ukraine.

Det vil også skabe et massivt pres på de europæiske lande for at øge hjælpen.

Eller måske bare et pres for at udbetale den lovede støtte - for rent faktisk har de europæiske lande lovet næsten dobbelt så meget hjælp, som de rent faktisk har leveret til Ukraine. 

Danmark kan dog ikke kritiseres for hverken at yde lidt eller ikke at yde det lovede. Danmark har siden 2022 støttet med, hvad der svarer til næsten to procent af BNP, og har givet relativt mere end eller lige så meget som langt større lande, eksempelvis Polen, Frankrig og Italien.  

Med kurven i baghovedet må Trump som præsident vække dyb bekymring – ikke mindst i de danske kommunalbestyrelser.

Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Hvis USA mindsker hjælpen til Ukraine i de kommende år, vil de europæiske lande formentlig prøve at skrue op – og samtidig skrue op for udgifterne til landenes egne militære strukturer.

Danmark har allerede besluttet at øge forsvarsudgifterne med næsten 200 milliarder kroner over de næste ti år.

Hvis den militære støtte til Ukraine medregnes i udgifterne til forsvaret, er Danmark allerede i 2023 og 2024 oppe på NATO’s målsætning om to procent af BNP. Og med Trump i Det Hvide Hus stopper det næppe her.

Som det ses i figuren nedenfor, var Danmarks forsvarsbudgetter under den kolde krig både oppe på 2,5 procent og tre procent af BNP. Selv med tigerspring i 2023 og 2024 skal Danmark altså endnu højere op for at nå topniveauet under den kolde krig.

Med kurven i baghovedet må Trump som præsident vække dyb bekymring – ikke mindst i de danske kommunalbestyrelser.

For mens den offentlige sektor voksede og skattetrykket steg hele vejen i op gennem 1960erne, 1970erne og 1980erne, så har den offentlige sektor stået stille siden 1988 målt på skattetryk og andel af de beskæftigede – og formentlig vil ingen fremtidig regering øge skattetrykket.

Derfor vil øgede udgifter til militæret med stor sandsynlighed betyde færre penge til kommunerne eller udsættelse af nødvendige satsninger til eksempelvis flere ældre og klimaomstilling. 

Der skal bruges yderligere omkring ti milliarder mere årligt (!) på militæret, hvis koldkrigs-topniveauet skal nås. Regeringen forventer at militærhjælpen til Ukraine falder fra 13-14 milliarder kroner i 2020-2025 til 7-9 milliarder i 2026-2027.

Hvis det ikke sker, er der pludselig et hul på fem milliarder – og hvad hvis Danmark skal give endnu mere på grund af faldende militærhjælp til Ukraine i en ny periode med Trump?

Hovedpinen er selvfølgelig lige så stor i regeringen og i Folketinget. Der kan blive brug for mange krisemøder den 6. november og i årene fremover både nationalt, lokalt og i Europa. 

Kommunalpolitikerne kan selvfølgelig håbe på Trumps valgløfte om at afslutte krigen i Ukraine på 24 timer. En løsning som Trumps vicepræsidentkandidat J.D. Vance beskrev sådan i et interview den 11. september 2024:

De sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark og resten af Europa af denne model er frygtindgydende.

Roger Buch

“I think what this looks like is Trump sits down, he says to the Russians, the Ukrainians, the Europeans: 'You guys need to figure out. What does a peaceful settlement look like?'. And what it probably looks like is the current line of demarcation between Russia and Ukraine, that becomes like a demilitarized zone… Ukraine retains its independent sovereignty, Russia gets the guarantee of neutrality from Ukraine—it doesn't join NATO, it doesn't join some of these allied institutions. That is what the deal is ultimately going to look something like.”  

Det republikanske makkerpar ser altså for sig, at Europa og Ukraine får fred imod at leve med en fastfrossen konflikt på den nuværende frontlinje, hvor Rusland har besat knap 20 procent af Ukraine. Og med en yderligere betaling til Rusland i form af garantier for at Ukraine ikke bliver medlem af NATO og EU.

De sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark og resten af Europa af denne model er frygtindgydende. Og presset for store investeringer i militæret forsvinder jo ikke med en fred i Ukraine.

Men den anden mulighed: at Danmark og Europa selv må hjælpe Ukraine i den fortsatte krig, er endnu mere frygtindgydende – også for politikerne på de danske rådhuse, som har hovedansvaret for det danske velfærdssamfund. De må regne med færre penge de kommende ti år.

Især hvis den næste præsident hedder Trump.