Debat: Kunstuddannelser bør få del i datamillioner

Af Lene Dammand Lund
Rektor ved KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

De kunstneriske uddannelser bør tænkes med i det af regeringen netop udmeldte særtilskud på 30 millioner til universiteterne, der skal sikre initiativer inden for nye teknologier.

For det er de kunstneriske discipliner – heriblandt ikke mindst arkitektur og design – der kan være med til at sikre, at de nye teknologiske løsninger, vi udvikler, taler til brugernes og erhvervslivets værdier og behovmog dermed blive varige og brugbare løsninger.

Og her står Danmark heldigvis stærkt. 

Markant international anerkendelse
Danmark er internationalt kendt for vores design og arkitektur. Det kom for eksempel til udtryk, da CNN sidste år udgav en liste over de ti arkitektoniske værker, som verden så mest frem til at se opført. Af de ti bygninger på den internationale liste var de tre blevet til på danske tegnestuer. Det er et helt usandsynligt højt tal set i forhold til vores lands beskedne størrelse.

En af årsagerne er, at danske designere og arkitekter anvender moderne teknologi på en måde, så det skubber lidt til – men dog taler til brugernes værdier og velvære. IC3-togene med styrepult i hver ende var et unikt teknologisk svar på Danmarks unikke geografi med færgefart og af- og tilkobling og desuden et fremragende eksempel på et interiørdesign med indstillelige sæder i æstetisk afstemte farver og displays med en særligt designet letlæselig skrift.

I dansk arkitektur og design går menneske og teknologi bogstavelig talt hånd i hånd. Her er en erkendelse af, at folk ikke først forfølger deres æstetiske behov, når de basale fysiske behov er opfyldt, sådan som det fremgår af Maslows behovspyramide.

Lene Dammand Lund
Rektor ved KADK - Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

De københavnske metrostationer med førerløse tog er ikke sorte huller i jorden, men er badet i dagslys, som medvirker til at skabe tryghed og velvære. Når Cecilie Manz designer højttalere for B&O presses teknologien til det yderste, og de er samtidig en fryd for øjet og patinerer smukt, jo mere man bruger dem. Hjørnerne er runde som en sten, der slibes i vandet, så de passer ind i hånden.

Teknologien skal ses som et positivt valg
I dansk arkitektur og design går menneske og teknologi bogstavelig talt hånd i hånd. Her er en erkendelse af, at folk ikke først forfølger deres æstetiske behov, når de basale fysiske behov er opfyldt, sådan som det fremgår af Maslows behovspyramide. Men at disse skal gå op i en enhed, fordi det, vi oplever gennem vores sanser, er afgørende for vores velvære og den mentale sundhed.

Mange af nutidens udfordringer kræver ny teknologi at løse. Ny teknologi vil medvirke til at brødføde en større del af jordens befolkning, ny teknologi vil afhjælpe CO2-problemet, og den vil bringe os tættere på det samfund, vi ønsker os. Men for at folk tager nye teknologiske løsninger til sig, er det afgørende, at de opleves som et positivt tilvalg.

Der er masser af gode løsninger, som folk vælger fra, eller som medvirker til fremmedgørelse. For eksempel klager ældre mennesker over, at de har svært ved at håndtere de mange teknologiske løsninger forbundet med en flyrejse; check-in, paskontrol, bagagehåndtering og så videre.

Når regeringen nu lægger op til, at forskning og innovation skal styrke anvendelse af nye teknologiske muligheder og netop har fordelt 30,4 millioner kroner til landets otte universiteter, så er det klogt, for selvfølgelig skal vi være med i front.

Hvis man i regeringens næste strategi også indtænker forskningen på de kunstneriske uddannelser, så vi sikrer, at ny teknologi taler til brugernes værdier og velvære, så kan vi nå rigtig langt og bevare førertrøjen.