Regeringen lover foreninger delvis lettelse af bankbyrde inden næste sommer

3. Erhvervsministeren giver tilsagn til at få udarbejdet et notat, der alligevel undersøger EU-direktivets muligheder for lovgivning, altså ud over at undtage visse foreninger, som allerede er undersøgt. Søren Søndergaard (EL) påpeger, at ”det er før sket, at EU-direktiver har været fortolkelige.” Han nævner også muligheden for at lovgive først og blive korrekset bagefter. ”Det værste der kan ske er, at vi får en åbningsskrivelse [fra EU], og det er vel ikke til at dø af,” bemærkede han.

Det tilsagn fra ministeren er Michael Voss glad for, og selvom Simon Kollerup (S) opfordrede til at nedtone forventningerne til notatets effekt, ser Michael Voss frem til at få en forklaring på, ”hvorfor ministeriet mener, at EU-direktivet forhindrer klare, bindende regler i en lov eller i en bekendtgørelse.”

4. Regeringen, repræsenteret af Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener umiddelbart ikke, at bankernes gebyrer skal reguleres på anden vis end ved markedskræfter. Han henviser til den store prisforskel på bankerne, som Altinget har kortlagt, og han opfordrer foreningerne til at "udfordre deres bank og være parat til at tage konsekvensen og finde en anden bank, hvis man ikke er tilfreds.”

5. Der er generel utilfredshed med regeringens hastighed i processen. Der henvises til møder om emnet i 2019 og bemærkes, at folketinget under corona har kunnet ”lave bekendtgørelser nærmest på timebasis.”

6. Kulturministeren annoncerede en udvidet indsats og gennemgang af hele den bureaukratiske byrde for foreningerne. Denne gennemgang er ikke begrænset til bankforhold, men omfatter alle forhold og eventuelle tiltag som kan hjælpe. Ane Halboe-Jørgensen (S) kaldte udgangspunktet for indsatsen ”Stor villighed [fra ministeren/regeringen] men ingen fiks og færdig plan”. Foreningerne skal, siger hun, tage en runde mere for at komme med endnu mere konkrete bud på, hvilke barrierer de oplever i mødet med myndigheder, og hvad løsninger kan være.

Kulturministeren oplyser til Altinget, at den nye runde kan omfatte en endnu bredere kreds af foreninger end den, der står bag idekataloget til at lette bankbyrden, og at det ikke er Finans Danmark, der skal nedsætte den kommende kreds af foreninger.

Bred politisk inddragelse skal sikre brugbar vejledning

Særligt er Michael Voss og DFS tilfreds med, at erhvervsministeren lovede at indkalde de politiske partier til en drøftelse af det endelige forslag til ny vejledning. Han noterede sig, at repræsentanter for både Venstre, Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti gik hårdt til ministeren på mødet.

”Det giver forhåbninger om, at partierne vil insistere på, at det i det mindste bliver en vejledning, som gør det nemt for bankerne at identificere det store flertal af foreninger, der hører hjemme i en lavrisikogruppe. Og at det bliver en vejledning, som forklarer, hvilke begrænsede kontrolforanstaltninger bankerne behøver at gennemføre over for den slags foreninger,” siger han.

Ender, som stadig er løse: 

Så vidt det, der kunne konkluderes nogenlunde klart på. Blandt emner, som stadig udestår, er blandt andet:

1. Den digitale selvbetjeningsløsning, som arbejdsgruppen også har foreslået. Flere spørgsmål og opfordringer kredser om, at løsningen frem for alt skal være simpel og nem at bruge. Erhvervsministeren tog flere forbehold for netop den del af idekataloget og foreslog, at private udbydere af digitale tjenester kunne ønske at udvikle og levere en løsning. Men altså ingen konkrete planer i støbeskeen.

2. En sidste mulighed for at ’løfte’ niveauet af forpligtelse blev bragt op i form af muligheden for at lægge risikoklassificeringen som en bekendtgørelse – et mellemtrin mellem vejledning og lov. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kunne ikke se mereffekten af en bekendtgørelse. ”Jeg tror at en vejledning er nok,” sagde han.

3. Lidt drilagtigt spurgte Jan E. Jørgensen (V), som ledte samrådet, Erhvervsministeren til omfang og konkrete eksempler, hvor den gældende lovgivning har forhindret en forening i at støtte terror eller hvidvaske penge. Svaret lød, at det af fortrolighedshensyn ikke er muligt at give konkrete eksempler, men at PET kender til i hvert fald et tilfælde. 

Søren Søndergaard (EL) har ved tidligere lejlighed (april 2021) stillet et lignende spørgsmål til Justitsminister Nick Hækkerup (S). Dengang var svaret, at hverken Hvidvasksekretariatets eller politiets journaliseringssystemer giver mulighed for at svare på spørgsmålet, fordi underretninger til Hvidvasksekretariatet ikke registrerer hvilken type aktør, underretningen handler om.