Debat

Republikaner: Kong Frederik bliver første vers i monarkiets svanesang

Hendes Majestæt har været en fænomenal repræsentant for Danmark, men det kommende tronskifte truer monarkiets eksistensberettigelse, da Frederiks folkelighed risikerer at slukke for magien, skriver Kasper Valentin Poulsen.

Danskerne skal passe på, hvad de ønsker sig, når de fremhæver det kommende kongepars folkelighed og efterspørger mere af samme skuffe, skriver Kasper Valentin Poulsen.
Danskerne skal passe på, hvad de ønsker sig, når de fremhæver det kommende kongepars folkelighed og efterspørger mere af samme skuffe, skriver Kasper Valentin Poulsen.Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I slutningen af sin nytårstale annoncerede dronning Margrethe til stor overraskelse for mange, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik.

Ordene har altid været i Hendes Majestæts magt, og de faldt da også ganske udramatisk og med den perfekte balance mellem etos og patos, så selv en principfast republikaner som undertegnede fik en klump i halsen.

"De fås ikke som hende mere," lød det fra kommentatorer og kongehuseksperter tilbage i 2022, da britiske dronning Elizabeth døde og kong Charles efterfulgte hende – hvilket på mange måder markerede begyndelsen på enden for selve monarkiet, som vi kender det.

Hele monarkiets eksistensberettigelse risikerer at fordufte med det kommende tronskifte

Kasper Valentin Poulsen
Historiestuderende

Trods sine forskelligheder delte Elizabeth og Margrethe samme livslange dedikation og forståelse for monarkens medfølgende ansvar. Og i Margrethes tilfælde kan man derfor passende ligeledes proklamere, at "de fås ikke som hende mere," for hun har virkelig gjort det flot.

Ligesom sin tidligere britiske pendant har vores kunstneriske og vidende dronning ikke alene udvist fænomenal dedikation gennem de sidste 52 år som regent, men også et aldeles fremragende indblik i Danmark og det danske.

Vores dronning har, ligesom Elizabeth var det for briterne, været en fast klippe i et omskifteligt samfund, hvilket nytårstalens samlende budskab endnu engang understregede.

Men ligesom alle imperier går på hæld, og nye æraer opstår, vil Margrethes sidste nytårstale blive husket som begyndelsen på det danske monarkis svanesang, præcis som tronskiftet i Buckingham Palace varslede.

Læs også

Måske er tiden derfor inde til at revurdere, hvorvidt det overhovedet giver mening at have et kongehus i dagens Danmark, der principielt stritter imod alt, hvad vi som liberalt demokrati står for.

Mange danskere vil i de kommende år formodentlig nå frem til en erkendelse af, at det ikke var monarkiet i sig selv, men Margrethes persona de var størst tilhænger af.

Begyndelsen på enden

Regenten, der venter danskerne efter 14. januar 2024, er paradoksalt nok en mere folkelig kong Frederik, som mange danskere desillusioneret forestiller sig er en positiv udvikling. Her er det vigtigt at fremhæve, at monarkiets akilleshæl ikke ligger i adskillelsen, men derimod i ligheden.

Idéen, eller nærmere illusionen, om et folkeligt kongehus er dømt til at fejle

Kasper Valentin Poulsen
Historiestuderende

Det, der gjorde Elizabeth speciel, var hendes meget distinktive adskillelse af kronen og mennesket, hvor kronen i langt de fleste tilfælde kom i første række. Hun var med andre ord en institution, et symbol og alt andet end et individ.

Samme aura omgiver Margrethe, der, som Thomas Larsen rammende beskriver i nærværende medie, aldrig har været folkelig i gængs forstand, men altid har været bevidst om, at noget større var på spil end hende selv.

Hele monarkiets eksistensberettigelse risikerer dog at fordufte med det kommende tronskifte i takt med, at de kongelige kommer til at ligne naboen for enden af vejen. Dagslyset vil med andre ord forstyrre magien, som den britiske forfatter Walter Bagehot ville have udtrykt det.

Det er unægteligt en svær balancegang, da sameksistensen af en anakronisme som monarkiet og den moderne verden på et tidspunkt ikke længere kan udvikle sig simultant, og den ene til sidst må vige pladsen.

Læs også

Idéen, eller nærmere illusionen, om et folkeligt kongehus er dermed dømt til at fejle. Et medlem af kongehuset behøver blot at slå en bøvs, før man proklamerer: "Se, de er ligesom alle os andre". Men så snart de fremstår elitære som i Herlufsholmsagen, falder hammeren.

Danskerne skal med andre ord passe på, hvad de ønsker sig, når de fremhæver det kommende kongepars folkelighed og efterspørger mere af samme skuffe.

Intet varer evigt. Ej heller monarkiet. Lad os derfor i stedet træde fuldt og helt ind i den moderne verden, om end et par hundrede år for sent, og sætte et værdigt punktum for monarkiet efter Margrethe, som uden tvivl vil gå over i historien som en af Danmarks mest elskede regenter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.M. Kong Frederik André Henrik Christian

Konge af Danmark, greve af Monpezat
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1995), kommandørkaptajn i søværnet (2004), oberstløjtnant i hæren (2004), oberstløjtnant i flyvevåbnet (2004), kommandør i søværnet (2010), oberst i Hæren og Flyvevåbnet (2010)

Dronning Elizabeth II

Dronning af Storbritannien

H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Præsident, Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, formand, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, stifter af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond
filosofikum (Københavns Uni. 1960), studier i arkæologi (University of Cambridge 1961), studier i statskundskab (Aarhus Uni. m.fl.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024