David Trads: Legendarisk Watergate-journalist svigter i sit helteportræt af Joe Biden

Desværre skuffer den legendariske Woodward – for i 'War' er der alt for meget, vi allerede ved, og, endnu værre, en helgengørelse af Biden, som ikke har hold i virkeligheden.

Bogen blev lanceret som den 'oktober-overraskelse', der kan vende op og ned på valgkampen. Det kommer den ikke til. Den er nærmere et sympatisk eftermæle om en falleret præsident.

Venlig stemt over for Biden

Woodward og Biden er jævnaldrende mænd på 81 år, der begge fik deres gennembrud i begyndelsen af 1970'erne. Journalisten indledte i 1972 sin afdækning af Watergate (sammen med Carl Bernstein), mens politikeren samme år for første gang blev valgt til Senatet. De er indbegrebet af 'Washington-insiders' – langt, langt fra Trump.

Måske er det derfor, at Woodward har så svært ved nøgternt at beskrive, hvilken katastrofe det var, at den tydeligt aldersvækkede Biden stædigt holdt fast i magten alt for længe. I korte passager beskriver han ganske vist, hvordan præsidenten chokerede donorer allerede fra sommeren 2023 med sin gammelmandsopførsel:

"Under en pengeindsamling i Silicon Valley den 10. maj, 2024, hvor der var godt 30 deltagere, brokkede gæsterne sig efterfølgende over, at det var sært, at Biden brugte en teleprompter foran så få deltagere."

Blandt bogens reelle afsløringer er naturligvis, at Trump ifølge Woodward flere gange som eks-præsident har talt i telefon med Putin.

David Trads

Et andet eksempel fra en fundraiser:

"Under et event på Four Seasons i New York City kunne Biden ikke finde ordet for 'veteran'. Han gik i stå, spurgte den lille gruppe af donorer om at hjælpe ham med at finde det rigtige ord for en, der havde gjort tjeneste i militæret. En gæst hjalp og Biden brugte det – 'veteran'. Gruppen var overrasket og ubehageligt til mode."

Men straks efter at Woodward har refereret disse foruroligende begivenheder, giver han ordet til Jake Sullivan, Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, og Antony Blinken, hans udenrigsminister.

De fortæller overmåde venligt, at Biden bestemt er fuldkommen klar bag lukkede døre. Faktisk er Sullivan så begejstret, at han overvejer at få sin kone til at optage en telefonsamtale, han har med Biden, for at kunne dokumentere, hvor skarp han er.

Det er i øvrigt mere end tydeligt, at netop Sullivan og Blinken er Woodwards hovedkilder. De to skaber bogens store narrativ om, at Biden er en endog meget stor udenrigspolitisk skikkelse. Godt nok gik Afghanistan-exiten ikke så godt, men den skærpede til gengæld præsidentens kurs, da Rusland angreb Ukraine og da Hamas angreb Israel, lyder det.

En mere kritisk pen ville givet have fremhævet det indlysende – nemlig at verden unægtelig er blevet en hel del mere usikker og kaotisk under Bidens lederskab end under Trump. Det kan der naturligvis være gode grunde til, og ingen ved, hvad Taleban, Vladimir Putin, Hamas eller Iran mon ville have gjort, hvis Trump fortsat var USA's leder.

Telefonsamtaler med Putin

Blandt bogens reelle afsløringer er naturligvis, at Trump ifølge Woodward flere gange som eks-præsident har talt i telefon med Putin. Det er så kontroversielt, det kan kan blive. Tænk i en dansk sammenhæng, hvis det kom frem, at eksempelvis Pia Olsen Dyhr eller Alex Vanopslagh i det forløbne år havde haft den slags samtaler med Putin? Woodward skriver:

"I begyndelsen af 2024 gik en Trump-assistent hvileløst rundt uden for den tidligere præsidents kontor i Mar-a-Lago. Trump havde sendt assistenten ud af rummet, så han kunne føre, hvad han kaldte en privat telefonsamtale med Ruslands præsident Vladimir Putin. Ifølge assistenten har der været adskillelige telefonsamtaler mellem Trump og Putin, måske helt op til syv, i tiden efter, at Trump forlod Det Hvide Hus i 2021."

Woodward giver i bogen et interessant og tidligt indblik i Trumps psyke.

David Trads

Woodward citerer flere kilder, heriblandt Dan Coats, som var Trumps øverste chef for efterretningstjenesterne, da han var præsident, for deres dybe bekymringer. Coats siger, at det er 'et mysterium' og 'en gåde' at forsøge at forklare det tætte bånd mellem Putin og Trump.

"Trumps måde at række ud efter og aldrig sige noget dårligt om Putin, og kun sige positive ting om Putin – for mig er det skræmmende. Er det afpresning?"

Igen et vildt udsagn. I enhver anden epoke i USA's historie ville det kunne koste en politiker alle chancer for at blive valgt til noget som helst. Tænk hvor umuligt det er at forestille sig, hvis eksempelvis Lars Findsen, den tidligere danske spionchef, gik ud og sagde, at han var bekymret for, om Lars Løkke Rasmussen var udsat for afpresning af russerne!

Trumps psyke

Woodward giver i bogen et interessant og tidligt indblik i Trumps psyke. Carl Bernstein, hans journalistiske partner i mange år, ringer i 1989 til Woodward for at bede ham komme til New York for at møde Trump. Dengang var han en fremadstormende celebrity-spekulant, som virkelig gerne ville interviews af de to berømte reportere.

De syntes, det lød sjovt, og gennemførte interviewet, som de optog på et kassettebånd. Dengang bruger de det ikke til noget og først for nyligt lykkedes det Woodward at finde udskriften og båndet igen. De spurgte Trump om, hvordan han træffer beslutninger:

"Han svarede omgående: Instinktivt. Jeg kan ikke fortæller her, hvad det er, må I forstå. Fordi instinkt er meget mere vigtigt end andre ingredienser, hvis du har de rette instinkter. Og de værste aftaler, jeg har lavet, har altid været aftaler, hvor jeg ikke fulgte mit instinkt. De bedste aftaler er dem, hvor jeg fulgte mit instinkt og lod være med at lytte til alle dem, der sagde, at det der, der kommer aldrig til at virke!"

I 'War' er der alt for meget, vi allerede ved.

David Trads

De spurgte ham også i 1989, om han havde en masterplan om at gå ind i politik? Han svarede indirekte. Fortalte en historie om en boksekamp, han lige havde set, hvor den store mester havde tabt til en opkomling, som ingen troede havde en chance:

"De interviewede vinderen efter kampen. Spurgte ham: Hvordan gjorde du det? Hvordan vandt du? Og han sagde: 'Jeg rullede bare med slagene, mand. Jeg rullede bare med slagene.' Jeg tænkte, det var et stærkt udtryk, for det er i livet akkurat som i boksning og alt muligt andet. Rul med slagene."

Woodward konstaterer i dag, at når han ser tilbage på Trumps liv i dag – hans ejendomshandler, hans præsidentskab, rigsretterne, undersøgelserne, civile og kriminelle retssager, en dom, attentatforsøg, kampagnen for genvalg – så er det altid, hvad han gør:

"Ruller med slagene."

Woodward anerkender Trumps tricks, men han advarer imposant mod at vælge ham. Journalisten, som er erklæret republikaner, kunne ikke forestille sig noget værre.