Danske Havne: Det Blå Danmark er en skæv branche, der går glip af vigtig udvikling

Kultur spiser strategi til morgenmad.

Det fastslog management- og kommunikationseksperten Peter Drucker allerede for mange år siden, og det passer fortsat.

Man kan formulere nok så mange gode intentioner, planer og strategier i direktionslokalerne, men tidens, virksomhedens eller branchens kultur fortærer det lystigt, og hurtigt, til morgenmad.

Kulturen er stærkere end strategien. Og stærkere end alle gode, fromme ønsker.

Mange vil nok sige, at tiderne med en Pirelli-kalender fyldt med mere eller mindre blottede kvindebryster da for længst er forbi.

Det er de bare ikke.

Den handler om kultur 

Kun de steder, der målrettet arbejder med at skabe en reel ligeværdighedskultur mellem kvindelige og mandlige ansatte, der både italesættes og udleves i hverdagen, kan lykkes med diversiteten i virkeligheden.

Er ligestillingen bare en skåltale ved et medarbejdermøde på virksomhedens Her-går-det-godt-dag, bliver der ingen ligestilling.

De maritime erhverv, Det Blå Danmark, der består af rederier, maritime virksomheder og erhvervshavnene, har en overvægt af praktiske, udførende arbejdsopgaver.

Kvinder kan lige så godt som mænd svinge en hammer, sejle skibe, køre kraner og fixe en motor.

Danske kvinder er desuden godt uddannede og kan med lethed træde ind og løse alle de både innovative, teknologiske og kommercielle opgaver, der i disse år udvikler Det Blå Danmark i stor hast.

Kønsskæv branche

Kvinder kan kort sagt, hvad der er brug for i Det Blå Danmark. Alligevel viser Søfartsstyrelsens rapport fra sommeren i år om vækst og beskæftigelse, at Det Blå Danmark er en af Danmarks mest kønsskæve brancher, hvis ikke dén mest skæve.

Kun 24 procent er kvinder, resten mænd.

Mest udtalt er det i værftsindustrien, hvor næsten ni af ti ansatte er mænd. Ingen skal bilde mig ind, at kvinder ikke bygger lige så gode skibe som mænd.

Vi skal være bedre til som branche selv at rette spotlyset på, hvordan forholdene reelt er.

Tine Kirk
Direktør, Danske Havne

Det handler om kultur. Både den kultur, vi har i vores virksomheder og en opfattelse af for folk uden for branchen, at skibe, dét er vist noget med at sejle jorden rundt i hele og halve år og aldrig se familien.

Og havne, dét er vist mest røg, støj og møg og havnearbejdere, der bander og har store overarme med anker-tatoveringer. For nu at sætte det lidt på spidsen.

Vi skal være bedre til som branche selv at rette spotlyset på, hvordan forholdene reelt er.

Danmark er eksempelvis Europas tredjestørste færgenation, kun overgået af Grækenland og Italien. Hvert minut lægger en færge til eller fra land i Danmark. Og vi har masser af både korte og lange udmønstringer på danske skibe, så man kan sagtens forlene et liv på et skib med et familieliv i Danmark. Det gør mænd jo også.

Havnen som moderne arbejdsplads

De danske havne er fremsynede, moderne arbejdspladser, hvor grøn omstilling fylder meget, og havnene er knudepunkter for netop den danske klimaindsats. Innovationen i branchen er stor, og den sker både på skibene, i de maritime virksomheder og på havnene.

På Odense Havn etableres i de her år, med 88 millioner kroners EU-støtte, verdens største robotcenter, Large Structure Production. På den store fynske havn findes allerede LORC, der er verdens førende testcenter for vindmølle-naceller, hovederne på toppen af vindmøller.

Innovation og ny teknologi spiller tiltagende store roller på erhvervshavnene.