Aktører: Glem overbudspolitikken

NYHED: Dansk Energi og Dansk Erhverv håber, at politikernes overbudspolitik på energiområdet slutter sammen med valgkampen.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Læs her, hvad nogle af nøgleaktørerne på miljøområdet har lagt mærke til oven på valgkampen.

Dansk Energi - vicedirektør Lars Aagaard:  
Det vigtigste omkring valgkampen er måske, at vi får hele overbudspolitiken omkring vindmøller lagt på hylden. Det er som om, at politikerne glemte, at vi i Danmark allerede har forpligtet os til at reducere vores CO2-udslip ganske voldsomt. Vores håb er, at politikerne hæver blikket og ser, hvad der sker i EU, inden de handler. Det vil være samfundsskadeligt at fortsætte de centrale dele af energiforhandlingerne inden man i EU er blevet enige om en byrdefordeling for VE-målene og har lagt sig fast på virkemidlerne. I mellemtiden kunne politikerne så koncentrere sig om andre dele af energipolitikken. Her tænker jeg på intelligente elmålere, CO2-lagring, demonstrationsprojekter og brugen af vedvarende energi i transportsektoren.

Landbrugsraadet - præsident Peter Gæmelke:
Vi er glade for, at man bredt politisk har nævnt bio-gas i energi- og klimapolitikken. Vi har i lang tid peget på, at man på den måde får en billig CO2-reduktion, en bedre udnyttelse af næringsstofferne fra husdyrgødningen og får mindsket lugtproblemerne i landbruget. Derfor er det vigtigt, at politikerne følger op og sikrer højere afregningspriser på strøm, ligesom bio-gas skal kunne kobles på naturgasnettet, hvor naturgassen i dag bliver beskyttet.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024