Debat

Fødevareerhvervet har en vinderstrategi på klimaområdet

DEBAT: Fødevareerhvervet står i en unik position til at løse fremtidens klima- og miljøudfordringer, mener Claus Søgaard-Richter.
Produktion af fødevarer er en del af løsningen på klimaudfordringen - ikke problemet, skriver Claus Søgaard-Ricther
Produktion af fødevarer er en del af løsningen på klimaudfordringen - ikke problemet, skriver Claus Søgaard-Ricther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mulighederne er enorme, når det gælder eksport af fødevarer fra Danmark, men også mulighederne for eksport af viden, teknologier og integrerede løsninger.

Claus Søgaard-Ricther
Direktør i Landbrugsraadet

Af Claus Søgaard-Richter,
Direktør i Landbrugsraadet

Det bedste, Danmark kan gøre for klimaet, er at øge produktionen af fødevarer i Danmark, fordi mange års fokus på ressourceminimering og effektivisering har resulteret i værdifulde løsninger, der både styrker produktionen og skåner klimaet.

Mulighederne er enorme, når det gælder eksport af fødevarer fra Danmark, men også mulighederne for eksport af viden, teknologier og integrerede løsninger.

Erhvervet har en unik viden
Fødevareerhvervet i Danmark står i dag med en unik viden om en række løsninger, der gør det muligt at øge den globale produktion af fødevarer og samtidig reducere påvirkningen på klimaet og miljøet. Det er primært fødevareerhvervets egen prioritering af innovation, som har skabt verdens mest energieffektive fødevareerhverv. De tørre facts dokumenterer, at fødevareerhvervet på 10 år har sænket CO2-udledningen med 16 pct., samtidig med at produktionen er steget.

Mælk og svinekød er nogle af Danmarks spidskompetencer på eksportmarkederne, og når det gælder om at begrænse udledning af CO2 fra mælkeproduktionen, ligger Danmark på en fjerdeplads sammenlignet med resten af EU. For svineproduktionen er Danmark på en flot andenplads kun overgået af Holland.

Også de agroindustrielle virksomheder, der rider på den grønne bølge ved at levere maskiner, miljøteknologi, enzymer m.v., placerer sig flot.  Samlet set har denne sektor øget eksporten til nu 45 mia. kr.
 
Endelig er landbruget hovedleverandør af vedvarende energi, hvor 70 pct. af den samlede vedvarende energiproduktion kommer fra biomasse. Fødevareerhvervet vil gerne konkurrere med kul og olie, når det gælder produktion af energi. Fødevareerhvervet kan meget i forhold til biomasse og biobrændstof, som skal videreudvikles. Men der skal prioriteres mellem en sulten befolkning og en tørstig bil. Her er der ingen tvivl for fødevareerhvervet - fødevarekrisen skal løses først.

I højere gear nu!
Fødevareerhvervet har bevist, at vi kan udvikle en grøn vinderstrategi, men der er risiko for, at vi sakker bagud. En forsat udvikling af erhvervet forudsætter et højere gear end nu! I fremtiden skal Danmark fremstille mere mad og mere miljø, og det kræver, at nye teknologier tages i anvendelse bl.a. gmo'er.  Men ny teknologi og massiv politisk satsning gør det ikke alene.

Vi får ikke ændret på det globale klimaudfordringer, uden at den enkelte forbruger er ansvarlig og efterspørger klimavenlige produkter. Her tænkes ikke kun på vedvarende energi, men også på produkter som fødevarer, der er produceret energi- og klimavenligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Richter

Adm. direktør, Diabetesforeningen
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1998)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024