Regeringen afhængig af landbrugets klimaindsats

Af Claus Søgaard-Richter,
direktør i Landbrugsraadet

En samlet plan for miljø- og landbrugspolitik er den rigtige vej at gå. Fra Landbrugsraadets side har vi længe efterlyst en mere sammenhængende erhvervspolitik for fødevareerhvervet.

Det er helt centralt for fødevarevareerhvervets fremtid, at de danske politikere - ligesom EU-Kommissionen -  ser på konkurrenceevne i fødevareerhvervet og samtidig forsøger at vælge de rigtige reguleringshåndtag, som har en positiv effekt på miljø og klima, frem for at se problemstillingerne isoleret.

Et stort ministerudvalg skal stå i spidsen for arbejdet og skitsere en lang række udfordringer for fødevareerhvervet. Først og fremmest fastslår regeringen, at der skal være fokus på et vækstorienteret og konkurrencedygtigt fødevareerhverv. I forhold til primærlandbruget er der fokus på reduktion af udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsjorden, men der er også stor fokus på, hvordan vi kan reducere udledning af drivhusgasser. Her står regeringen over for en udfordring.

Fødevareerhvervets kæmpe indsats i forhold til vedvarende energi skal godskrives erhvervet selv og ikke andre sektorer, som tilfældigvis står for den øvrige energiproduktion i Danmark.

Claus Søgaard-Richter
Direktør i Landbrugsraadet

Danmark har forpligtet sig til at reducere udledning af drivhusgasser med 21 pct. - hvilket er langt mere end andre lande. Heldigvis er en række af fødevarevirksomhederne underlagt EU-regulering, idet CO2-kvoter regulerer deres udledning på området, men landbruget er ikke underlagt EU-regulering eller kvoter for så vidt angår udledning af drivhusgasser.

National særregulering en dårlig idé
Det betyder, at regeringen formentlig vil foreslå national særregulering i forhold til udledning af drivhusgasser. I lyset af erhvervets meget internationale afsætning vil en særregulering ramme erhvervets konkurrenceevne på de globale markeder.
 
Fødevareerhvervets indsats på klimaområdet er kendetegnet ved på den ene side, at erhvervet gennem biomasse leverer 3/4 af Danmarks samlede produktion af vedvarende energi, mens vind og sol kun leverer ¼.  På den anden side har fødevareerhvervet reduceret udledning af drivhusgasser med over 5 mio. tons i Kyoto-perioden svarende til 35 pct. af hele Danmarks reduktionsforpligtelse.

Samlet set betyder det, at regeringen og hele den danske befolkning er dybt afhængig af fødevareerhvervets indsats på klimaområdet, for det er ganske enkelt umuligt at indfri de aftaler, der er indgået på EU-niveau, både i forhold til målsætninger om vedvarende energi og reduktion af drivhusgasser.

Det er åbenlyst, at fødevareerhvervets produktion af vedvarende energi hænger nøje sammen med evt. reduktion af udledning af drivhusgasser. Eller sagt på en anden måde, fødevareerhvervets kæmpe indsats i forhold til vedvarende energi skal godskrives erhvervet selv og ikke andre sektorer, som tilfældigvis står for den øvrige energiproduktion i Danmark. 

Overraskende at spare på innovationen
I forhold til regeringens "grønne vækst"- planer og i lyset af de udfordringer, som fødevareerhvervet står over for på bl.a. klima, er det overraskende, at regeringen med den ene hånd vil skabe vækst og konkurrence gennem bl.a. innovation og forskning og med den anden hånd har planer om at lade nedskæringer i erhvervsstøtteordningerne gå ud over fødevarebranchens forskningsmidler.

Netop forskning er efter regeringens eget udsagn et felt, der er behov for at styrke, så Danmark også i fremtiden kan frembringe de sunde fødevarer, vi har så stort behov for.