Politisk strid om vandløbsloven

VANDLØB: Regeringen og DF vil ændre vandløbsloven, så kommunerne ikke kan privatisere offentlige vandløb for at spare penge. Oppositionen og KL er kritiske og mener, at forslaget indskrænker kommunernes selvbestemmelse.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre vandløbsloven, så det ikke er muligt for kommunerne at privatisere offentlige vandløb for at spare penge.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre vandløbsloven, så det ikke er muligt for kommunerne at privatisere offentlige vandløb for at spare penge.
Anne Burlund

Der er ikke nogen grund til, at vi her i landet laver mere lovgivning, som ikke er ordentligt gennemarbejdet, og det forekommer også ret svært se, hvad det substantielle grundlag for det her forslag rent faktisk er.

Trine Mach (SF)
Miljøordfører
Regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre vandløbsloven, så det bliver forbudt for kommunerne at nedklassificere offentlige vandløb til private vandløb for at spare penge på de trængte kommunale budgetter.

Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget torsdag før vinterferien. Regeringen ønsker at ændre vandløbsloven, da den frygter, at private lodsejere vil blive pålagt at betale udgifterne til vedligeholdelse af vandløbene. Derudover frygter man, at private vil skulle betale erstatning, hvis vandløbet oversvømmer naboarealer, så eventuelle afgrøder tager skade.

"Forslaget har til hensigt at rette op på en tendens, som vi har set en del til i den senere tid, om at kommunerne i stigende grad privatiserer vedligeholdelsen af vandløb, der har offentlig interesse, og det er ikke i orden, hvis det alene sker for at spare penge," sagde miljøminister Karen Ellemann (V) under førstebehandlingen af forslaget.

Hun mener derfor, at der er behov for klare regler for, hvornår kommunerne kan overlade vedligeholdelsen af vandløb til private lodsejere.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024