Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
En FN-konference i Colombia, et stort Nordsømøde i Odense, en konference om klimaloven og et kvælstof-pressemøde hos Statsrevisorerne. Få overblikket over ugen, der kommer i den grønne del af dansk politik.
Simon Friis Date
Redaktør, Altinget KlimaGodmorgen og velkommen til en ny uge i dansk politik.
Det lykkedes ikke regeringen at få en stor nok del af oppositionen med på den grønne trepartsaftale, så efter en velfortjent puster i efterårsferien bliver forhandlingerne om den store grønne landbrugsaftale nu genoptaget.
Dette i en i øvrigt begivenhedsrig uge på det grønne område, som tager sin begyndelse i den colombianske salsahovedstad, Cali.