Billeschou: Blå skov-kamp er et skalkeskjul

Af Anders Erik Billeschou
Konsulent, tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen.

Blå blok vil have mere urørt skov.

Det vil sige, blå blok vil have flere levesteder for rådsvampe og biller på bekostning af det åbne lands harer, lærker, viber, agerhøns, klokkefrøer, gøgeurter med mange flere.

Forslaget præsenteres som et naturprojekt, men det er jo i virkeligheden blot et dårligt kamufleret landbrugsprojekt. Intet nyt fra den kant.   

Glemmer visse forhold
Der er en lang række forhold omkring udlægning af urørt skov, der er tilsidesat. 

Mere urørt skov kan under ingen omstændigheder berettige yderligere opdyrkning af blomsterenge, sommerfugleoverdrev, dræning af moser og vandhuller. 

Blå blok bør nok overveje at udskifte deres rådgivere i biodiversitet, hvis det virkelig er biodiversitet, de ønsker at fremme, og ikke blot at give flere muligheder til en ensidig landbrugsproduktion.

Anders Erik Billeschou
Konsulent og tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen

Blå blok bør nok overveje at udskifte deres rådgivere i biodiversitet, hvis det virkelig er biodiversitet, de ønsker at fremme, og ikke blot at give flere muligheder til en ensidig landbrugsproduktion.

Problematikkerne er som følger:

1. De arter, der får forringet deres vilkår i landbrugslandskabet, har ingen glæde af mere urørt skov. Deres levesteder findes i det åbne land.
   
   
2. Forringelsen af vilkårene for dyre- og plantelivet i det åbne land kommer prompte, hvorimod gevinsterne ved urørt skov først viser sig, når vores tipoldebørn vokser op. Det er hverken os, vores børn eller vores børnebørn, der kommer til at opleve gevinsten. Bøgetræer bryder først sammen, når de er 300-350 år gamle. Egetræerne holder meget længere. Det betyder, at vi skal vente i 100 år eller mere for at få flere veterantræer og træruiner i den urørte skov.
   
   
3. Forslaget vil indebære tab af biodiversitet i årene frem til 2020, hvor vi har lovet EU og FN, at tilbagegangen skal være standset.
   
   
4. Der er ingen af vores dyr, planter eller svampe, der er afhængige af urørt skov. 
   
   Det handler alene om flere døde og døende træer, men dem kan man snildt frembringe i det almindelige skovbrug. Statsskovbruget gør det allerede i stor stil.
   
   
5. Tabet af arter, der er afhængige af træruiner og dødt ved på skovbunden, begrænser sig til to rådsvampe og to biller i de sidste 100 år.
   
   Om de er forsvundet som følge af mangel på levesteder, vides ikke. Der kan være mange andre årsager. For eksempel forsvandt eghjorten fra Æbelø, selv om man fredede alle de gamle træer, og der dermed ingen mangel på levesteder var.
   
   
6. Rødlisten oplyser, at der er en snes nedbrydere, heraf halvt svampe og halvt biller, der er enten kritisk eller moderat truede. Det skal vejes op mod, at de arter, der nedbryder døde træer, skal tælles i tusinder. 

I øvrigt viser videnskabelige undersøgelser, at danskerne ikke sætter særlig stor pris på træruiner og døde træstammer på skovbunden. Men det er selvfølgelig noget helt andet.