Danva: Det haster med vandets love
Det går for langsomt med en lov til at beskytte drikkevand mod pesticider og kemikalier, ligesom vi mangler en lov til at sikre landet mod klimaoversvømmelser, skriver Carl-Emil Larsen i anledningen af FN's vandets dag.
Carl-Emil Larsen
Administrerende direktør, DANVA, bestyrelsesmedlem, Water Valley Denmark, bestyrelsesmedlem, GEUS, bestyrelsesmedlem, DNNKDet haster med at få vedtaget vigtig lovgivning om vand. For vi er ved at tabe kampen til miljøfarlige stoffer i det grundvand, vi skal bruge til at drikke.
Samtidig sakker vi bagud med at dæmme op for vandmasser, som vælter ned over landet, fordi temperaturen på kloden stiger hurtigere, end man reagerer på Christiansborg.
Danmark mangler lovgivning, der skal sikre forvaltningen af vandressourcerne.