Enhedslisten og grøn ngo kræver uvildig undersøgelse af Naturstyrelsen

Hvad koster det egentlig, hvis staten skal droppe sine indtægter fra skovdriften og i stedet lægge dem urørt til gavn for biodiversiteten?

Det spørgsmål har gennem de senere år været stillet mange gange, men tvivlen om Naturstyrelsens egne beregninger vil tilstadighed ikke forsvinde.

Og står det til både Verdens Skove og Enhedslisten er tiden kommet til en uvildig undersøgelse af Naturstyrelsens økonomi. Enhedslisten har sågar bragt spørgsmålet ind til forhandlingsbordet, hvor partierne i rød blok for tiden drøfter udmøntning af 20 millioner kroner til urørt skov.

"Det er fuldstændig uholdbart, at vi gennem tiden har fået så forskellige udgifter præsenteret for, hvad det koster at udlægge urørt skov. De vidt forskellige tal kalder på, at vi skal have undersøgt udregningerne langt bedre," siger miljøordfører Mai Villadsen (EL) og fortsætter:

Det er fuldstændig uholdbart, at vi gennem tiden har fået så forskellige udgifter præsenteret for, hvad det koster at udlægge urørt skov.

Mai Villadsen (EL)
Miljøordfører

"Derfor bakker jeg også op om idéen om et uvildigt tjek af Naturstyrelsens udgifter, og jeg har også allerede bedt ministeren i de nuværende forhandlinger om urørt skov at få dette igangsat hurtigst muligt."

Diskussionen om Naturstyrelsens beregninger handler i kort form om en bekymring rejst af eksperter og grønne ngo'er om, hvorvidt Naturstyrelsen agerer uvildigt, når det gælder udlægning af de danske statsskove til urørt skov. Styrelsen vil nemlig tabe indtægter, og medarbejdere vil enten miste deres job eller blive sat til at lave noget andet, hvis der lukkes ned for skovdriften.

Grønne ønsker undersøgelse
Gennem tiden har det flere gange ført til beskyldninger om brug af mørkelygten og manipulation, som Naturstyrelsen har afvist. Blandt andet i 2015, hvor en række eksperter rasede mod styrelsens rådgivning af miljøministeren. 

Ønsket om en uvildig undersøgelse deles af en stribe grønne organisationer, der gennem Det Grønne Kontaktudvalg i januar sendte et brev til miljøministeren.

I brevet lyder det, at "prissætning af omkostning for udlægning af urørt statsskov (bør) analyseres snarest muligt af uafhængige eksperter med indsigt i såvel økonomi som biodiversitet, med henblik på at få vurderet niveau og relevans af omkostningerne."

Mere mørkelygte end oplysning
Verdens Skove er også en del af Det Grønne Kontaktudvalg, og i dagens Altinget presser organisationen som nævnt på igen. I et nyt debatindlæg fra biolog Stine Tuxen lyder der hård kritik af, at Naturstyrelsen gennem årene er fremkommet med en række forskellige bud på statens årlige overskud ved skovdrift, der har svinget fra 50 til 200 millioner.

Stine Tuxen undrer sig over det seneste svar fra februar i år, hvor der meldes om, at staten har et overskud på 1.200 kroner per hektar, svarende til 120 millioner kroner om året. Et noget større tal end de 462 per hektar (svarende til 50 millioner om året), der var styrelsens bud i januar 2015.  

"At styrelsens overskud per hektar skulle være næsten tredoblet på fem år, virker usandsynligt, og vi må som ngo kræve en omgående og uvildig udredning. Det er klart, at en opskruet indtægt på skovdriften risikerer at være mere mørkelygte end oplysning, der kan motivere politikerne til at afstå fra at lægge skov urørt," lyder den hårde kritik fra Stine Tuxen.

Styrelse: Vi sætter en ære i præcis fakta
Altinget har bedt om en kommentar til kritikken og ønsket en uvildig undersøgelse fra miljøminister Lea Wermelin (S), der henviser til Naturstyrelsen. Herfra lyder det fra direktør Peter Ilsøe, at han "ikke kan genkende det billede, som Verdens Skove tegner af Naturstyrelsen".

"Vi sætter en ære i at lægge fakta om vores økonomi og naturens tilstand frem så præcist som muligt, så politikerne har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger om de statslige naturområder," lyder det fra Peter Ilsøe i en skriftlig kommentar.

Naturstyrelsen har også medsendt en kort redegørelse for, hvorfor der er oplyst forskellige tal gennemtiden, hvilket fremgår af faktaboksen til højre. Så der er en god forklaring, lyder det fra Peter Ilsøe.

"Når der gennem årene er lagt forskellige tal frem om Naturstyrelsens økonomi, er det, fordi tallene svarer på forskellige spørgsmål," siger han.

Naturstyrelsen peger i øvrigt på, at Rigsrevisionen tidligere har gennemgået styrelsens beregninger af omkostninger ved at udlægge urørt skov "og vurderet dem som tilfredsstillende."