Debat

Forskningskonsulent: Her er konsekvenserne ved årtiers forbrug af pesticider

KRONIK: Pesticider har været lovlige i Danmark siden 1950'erne og har haft voldsomme konsekvenser for miljøet, naturen, biodiversiteten og folkesundheden, skriver Annette Plesner.

Gennem de seneste årtier har uafhængige studier dannet link mellem glyphosateksponering og diverse lidelser i mennesker, herunder infertilitet og fødselsdefekter, skriver forskningskonsulent.
Gennem de seneste årtier har uafhængige studier dannet link mellem glyphosateksponering og diverse lidelser i mennesker, herunder infertilitet og fødselsdefekter, skriver forskningskonsulent.Foto: Mike Blake Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annette Plesner
Seniorforskningskonsulent

Siden 1950'erne har der i Danmark været godkendt og anvendt cirka 600 forskellige sprøjtemidler (pesticider), og i øjeblikket er 171 stoffer godkendte til brug mod planter, svamper, insekter, bakterier, gnavere og orme.

Stofferne anvendes blandt andet i fødevareproduktionen, i vores konventionelle landbrug, i vores skovbrug, i vores gartneri, i forbindelse med desinfektion, i beskyttelse af byggematerialer og til pleje af kommunale og private arealer.

Mange af stofferne er med tiden blevet forbudte, eftersom de ekstremt sjældent, formentlig aldrig, udelukkende påvirker de tiltænkte organismer. De giftige effekter er således ofte mere bredspektrede end ønsket, og derved bliver naturen, miljøet og grundvandet forurenet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Denne effekt kan måles i tilbagegangen af vores flora og fauna samt i stigningen af mange ikke-smitsomme sygdomme, der opstår på grund af den samlede cocktaileffekt med andre giftstoffer.

I Danmark blev der for en række år siden fremsat en sprøjtemiddelstrategi, der skulle beskytte vand, natur og sundhed. I den model betaler landbruget efter belastning. Der er også mange andre tiltag, der typisk ikke indbefatter for eksempel kommunalt og privat brug. 

Det er også vigtigt at øge information til borgerne om hele pesticidproblematikken.  

Annette Plesner
Seniorforskningskonsulent

Både ud fra et menneskeligt og et videnskabeligt synspunkt virker det grotesk, at afgiftsregulere giftstoffer, eftersom prisen for tab af rent drikkevand, biodiversitet og folkesundhed ikke kan gøres op i penge.

Leder til sygdomme 
Ikke godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter (metabolitter) findes hyppigt i danske vandværksprøver. Det drejer sig for eksempel om BAM, DEIA, DMS og DPC, der kommer fra brug af benzaminer, triaziner, fluanider og chloridazon.

De seneste ti til 15 år er disse giftstoffer udfaset, fordi de udover deres stærke effekt som ukrudts- og svampemidler blandt andet også har været kædet sammen med sygdomme som nyrekræft, urinvejskræft, blærekræft, neurologiske lidelser, dødsfødsler og brok. Hertil kommer, at pesticider også er medvirkende til den generelle nedgang i biodiversiteten.

Spørgsmålet er, om det forholder sig anderledes med godkendte pesticider og de dertilhørende metabolitter? Er de mere selektive? Har de færre bivirkninger på natur, miljø og mennesker?

Svaret er desværre nej. Listen af godkendte midler indeholder ukrudtsmidler og bejdsemidler som azolerne, metalaxyl-M og de tilhørende syremetabolitter, bentazon, phenoxysyrerne og deres chlorphenol-metabolitter samt verdens mest anvendte pesticid, glyphosat med AMPA, som primær metabolit.

Derudover rapporterer Danwatch flere steder om grundvandsfund af metazachlor, der aldrig har været tilladt i Danmark, fordi det er kræftfremkaldende. Med hensyn til giftigheden af alle disse stoffer kan det både være det aktive stof og deres biprodukter, emulgatorer eller spredemidler, der er giftige.

Falsk varebetegnelse 
Private brugere køber ofte ubekymret et produkt til at bekæmpe uønsket ukrudt eller skadedyr, fordi stofferne typisk sælges under falsk varebetegnelse.

Det bliver for eksempel kaldt plantebeskyttelsesmiddel. Samtlige stoffer er selvfølgeligt godkendt af både EU's fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og her i Danmark af Miljøstyrelsen.

Imidlertid er alle stofferne giftige, fordi de ikke kun er specifikke og selektive for en given uønsket organisme. De burde derfor markedsføres som gift, en betegnelse, som nu anvendes i ganske få byggemarkeder.

Man møder tit argumentet om, at alt er giftigt afhængig af koncentration og dosis, hvilket selvfølgeligt principielt er korrekt. Men et rusmiddel som for eksempel kaffe og et pesticid som glyphosat kan ikke sammenlignes.

Visse pesticider fører til resistens overfor velkendte lægemidler, mens andre interagerer og påvirker biologiske reaktionskæder, som forekommer på tværs af arter. Begge dele er klart problematiske ud fra et sundshedsmæssigt perspektiv.

Her kan eksempelvis nævnes den såkaldte oxidative stresskæde, hvor resultatet kan være skader på arvemasse og celler, og denne ubalance kan føre til forskellige sygdomme.

Læs også

Resistens er bekymrende 
En kontroversiel pesticidgruppe er azolerne, som er et effektivt svampemiddel, der siden slut 1950'erne har været anvendt til klinisk brug og siden 1970'erne som pesticid. Overordnet dræber azoler svampe ved at ødelægge deres cellemembran, fordi de blokerer enzymet, som producerer det mest vigtige sterol i deres membraner.

Azoler anvendes klinisk til behandling af svampeinfektion i slimhinder og mod skimmelsvamp i immunkomprimerede patienter. Som pesticid bliver det brugt til at beskytte korn og træ mod svampeangreb.

Netop med azolerne har der været fokus på udvikling af krydsresistens hos mennesker, og indtil videre er der rapporteret både azolresistente candida og aspergillussvampe, hvilket absolut er bekymrende. Den tendens er på lige fod med den velkendte antibiotikaresistens, der skyldes et generelt overforbrug af medicin.

Hvem finansierer studierne? 
Glyphosat, der er bedre kendt under salgsnavnet Roundup, er et andet eksempel. Midlet blev lanceret af Monsanto i 1974 og siden købt af Bayer i 2018.

Det aktive stof hæmmer et enzym i shikimsyreprocessen i planter, hvorved dannelsen af de tre essentielle aminosyrer blokeres. Det vil sige, at proteinsyntesen hæmmes.

Selvom denne process ikke forekommer i dyr og mennesker, der skaffer sig essentielle aminosyrer gennem føden, forekommer den indirekte via flere bakteriestammer, også i mennesker.

En ubalance i tarmfloraen er forbundet med et utal af sygdomme fra mavetarmsygdomme til autoimmune og neurologiske sygdomme samt bredere systemiske lidelser som diabetes og fedme.

Indtil videre er glyphosat kædet sammen med en ændret tarmflora i rotter og i bier, hvor blandet andet navigationsevnen i forhold til bikuben påvirkes. Roundup forårsager også en øget ophobning af fedt i leveren (steatose) samt frigivelse af reaktive oxygenspecier i rotter.

I den humane tarmflora forekommer mange af de samme bakteriestammer, og det er et spørgsmål om tid, før vi ser resultater fra effekten af glyphosat, også på vores tarmflora. Det er opsigtsvækkende, at glyphosat forårsager en ophobning af shikimsyre, som derfor kan anvendes som biomarkør for pesticideksponering.

Gennem de seneste årtier er der publiceret mange uafhængige studier som danner link mellem glyphosateksponering og diverse lidelser i mennesker. Det kan skabe problemer i nyrene, i blodet, i huden og i luftvejene.

Der kan også opstå neurologiske lidelser (ADHD, autisme, alzheimers), infertilitet, fødselsdefekter og forskellige former for kræft. Igen er det vigtigt at være opmærksom på cocktaileffekten af de mange giftstoffer.

Som det ofte forekommer med et produkt, der er en solid pengemaskine og så solidt markedsført som glyphosat, går bølgerne højt, når det begynder at handle om, hvorvidt stoffet overhovedet er giftigt for mennesker.

Her må man spørge, hvem der finansierer studier, som blandt andet viser, at glyphosat ikke er giftigt, og at det vil få negative konsekvenser for landbruget, hvis man tager det af markedet.

Alternative produkter dukker op
Glyphosat er langtfra det mest giftige pesticid på markedet, men på grund af de uhyre voldsomme brugsmængder skabes et voldsomt miljø- og sundhedsmæssigtproblem på verdensplan blandt andet som følge af markedsmonopolisering i visse lande.

I USA er der for nylig faldet dom i tre sager mod producenten af Roundup. En glyphosatbruger, der har fået kræft, har fået en erstatning på to milliarder dollar. Det understreger, at producenten selv er bevidst om stoffets giftighed.

Det er afgørende, at godkendelse af giftstoffer ikke er baseret på lobbyisme, magtfulde landbrugsorganisationer, "historiske grunde" og producentbaserede forskningsresultater. Det skal være godkendt på baggrund af solid, faktabaseret, uafhængig forskning og løbende kontrol med stofferne og fortsat vidensdeling.

Der har nu i over 70 år været anvendt hundredevis af pesticider i Danmark, hvorfor det er på tide at genoverveje den generelle grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter, der blev fastsat i 1980'erne. Det er også tid til at vurdere den samlede effekt af alle disse fremmedstoffer.

Bekymrende cocktaileffekt
Cocktaileffekten er specielt bekymrende, når den uønskede kemi for eksempel har samme hormonforstyrrende og allergi- eller kræftfremkaldende effekter. Vi finder flere og flere af disse stoffer i vores miljø.

I februar 2020 kunne Miljøstyrelsen således fremlægge resultaterne fra den første massescreening af 263 grundvandsboringer, hvor man har testet for 415 fremmedstoffer.

Ikke overraskende blev der fundet gift i 33 af boringerne, og i 11 var niveauerne over grænseværdien. Sammenholdes disse fund med fund af andre pesticidrester, der ikke var med i undersøgelsen, kan det konkluderes, at der i 77,2 procent af indtagene blev påvist pesticidrester en eller flere gange, og at grænseværdien var overskredet i 27 procent af indtagene.

Med andre ord forekommer disse giftstoffer i grundvandet under de arealer, hvor stofferne har været anvendt. Dette er klart i strid med nultoleranceprincippet for pesticider i grundvandet.

Pesticider og andre giftstoffer fundet i beklædning, plejeprodukter, legetøj, elektronik, emballage og møbler er kommet for at blive, og når et giftstof ulovliggøres, dukker der hurtigt nye alternative produkter op, der med tiden viser sig at have en tilsvarende negativ effekt på vores miljø og sundhed.

Besparelser på sundhedskontoen 
Det er også vigtigt at øge information til borgerne om hele pesticidproblematikken.

Men vi skal også bandlyse kosmetisk brug af pesticider. Vi skal minimere erhvervsmæssig brug mest muligt for eksempel ved at øge tilskudsordninger, der støtter bæredygtigt og økologisk landbrug. Vi skal foretage flere årlige kontrolbesøg.

Og så skal vi sørge for at identificere brugere af illegale stoffer ved at teste lerede oplande omkring vandværksboringer og vandprøver fra dræn, der indeholder det øverste, yngste grundvand.

Vi vil som samfund kunne spare voldsomt på sundhedskontoen, sikre vores drikkevand og samtidig sørge for en frodig og sund natur i balance, hvis vi konsekvent effektuerer disse strategier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024