Forskere afslører stigende kvælstofudledning: ”De første tegn på konsekvenserne af Landbrugspakken”
KVÆLSTOF: Det første år med Landbrugspakkens fulde effekt ser ud til at øge udledningen af kvælstof markant, lyder det fra forskere. DN kræver handling. Men konklusionerne holder ikke vand, mener landbruget.
![Forskere ser tegn på stigende udledning af kvælstof.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/173354/40615.jpg)
![Hjalte T. H. Kragesteen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4665-hjalte-t-h-kragesteen-2-48.jpg)
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDer skal egentlig ske en forbedring af vandmiljøet år for år i takt med, at blå bloks omstridte landbrugspakke fra 2015 bliver rullet ud. I 2017 skal udledningen af kvælstof til vandmiljøet – ifølge Landbrugspakkens forkætrede kvælstofregnskab – falde med godt 600 tons.
Men sådan ser det ikke ud til at gå.
Det skriver professor Brian Kronvang og biolog Jørgen Windolf fra Aarhus Universitet i debatindlæg på Altinget torsdag. Forskerne har via konkrete målinger i to vandløb konstateret en øget kvælstofudledning på 10 procent, siden Landbrugspakken blev indført. Stigningen kommer i det første år, hvor Landbrugspakkens lempelser har haft fuld effekt. Det vil sige i dyrkningsåret 2017/18.