Friluftsrådet: Staten skal gå ind i kampen mod affald
DEBAT: Staten må også tage ansvar for en renere natur. Det skriver Friluftsrådets direktør, Jan Ejlsted, der mener, at de frivillige initiativer skal understøttes i højere grad for at ændre danskernes affaldsadfærd.
Ingen forfatter
Af Jan Ejlsted
Direktør i Friluftsrådet
Affald, der flyder i skovbunden, er noget af det, der generer os mest, når vi tager ud i naturen.
Faktisk nævner 12 procent, at affald har generet dem på deres seneste tur i naturen.
Det er er simpelthen en ærgerlig statistik!
Send dit debatindlæg til [email protected].
Langt de fleste danskere mener, som jeg, at det er et alvorligt problem, som der skal gøres noget ved.
Og heldigvis er der mange private ildssjæle, der tager initiativ til at gøre noget ved problemet: Friluftsfolk samler op efter sig selv og andre. Løbere samler skrald på løbeturene, ligesom en samling af ældre svendborgensiske ”Rappenskralder” holder byen ren.
Lige nu er der penge til at fortsætte aktiviteterne indtil udgangen af 2016. Så der er behov for en ny model for finansiering. Og i øvrigt dækker den nuværende model heller ikke hele behovet.
Jan Ejlsted
Direktør i Friluftsrådet
Danmarks Naturfredningsforening står for en årlig affaldsopsamling, der sætter fokus på affaldsproblemet i skoler og i offentligheden generelt. Og så er der Friluftsrådets eget program, Hold Danmark Rent, der året rundt arbejder på at ændre danskernes adfærd og handlinger.
For holdningerne er der nemlig ikke noget i vejen med: Det er forkert at smide affald.
Alligevel afspejles de gode skraldeholdninger ikke altid i adfærden. Det er de ærgerlige kendsgerninger!
Økonomien spænder ben
På kun syv år er det lykkedes at nå ud til danskerne med Hold Danmark Rent og de aktiviteter og kampagner, der hvert år opleves af en million danskerne.
Lige nu er der penge til at fortsætte aktiviteterne indtil udgangen af 2016. Så der er behov for en ny model for finansiering. Og i øvrigt dækker den nuværende model heller ikke hele behovet.
Danskerne bakker massivt op om Hold Danmark Rent.
Hele 87 procent af danskerne mener, at der er behov for en organisation som Hold Danmark Rent, og at især stat og kommuner bør bidrage til finansieringen af organisationen.
Det mener jeg ærligt talt også.
En grøn regering
Vi kunne således ønske os, at staten også i fremtiden vil tage ansvar for adfærdsændrende aktiviteter på affaldsområdet.
Ikke for at tage brodden ud af de frivillige og private initiativer, men for at understøtte dem og løfte sin del af opgaven.
Er jeg den eneste, der synes, det ville klæde en kommende regering at bakke op om rene veje, rene strande og ren natur – en opgave, der påvirker os alle sammen, vedkommer os alle sammen og må siges at være et fælles ansvar?
Vi glæder os i hvert fald til en hilsen fra en kommende regering, der uanset farven på regeringsprogrammet forhåbentlig vil lade det grønne skinne igennem og støtte Hold Danmark Rents indsats.
Den aktiverer både borgere, skolebørn, virksomheder og kommuner og bidrager i øvrigt til løsning af problemet i både kommunal og europæisk sammenhæng.