Grøn supergruppe kræver totalomlægning af Naturstyrelsen

NOTAT: Naturstyrelsen skal gennemrenoveres og sætte biodiversitet i højsædet på statens arealer, skriver 13 grønne organisationer i fælles notat til styrelsen. 

Naturen skal gøres mere fri på statens arealer, lyder det fra 13 naturorganisationer. 
Naturen skal gøres mere fri på statens arealer, lyder det fra 13 naturorganisationer. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Naturstyrelsen skal stoppe sin landbrugs- og skovdrift. 

I stedet skal styrelsen fokusere alle sine kræfter på at forbedre biodiversiteten og naturens tilstand i Danmark.

Det er hovedbudskabet i et otte sider langt notat, som 13 toneangivende natur-organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg har sendt til Naturstyrelsen. 

"Naturstyrelsen har drift på vores naturarealer, som er direkte skadeligt for vores natur og biodiversitet. Den forvalter områderne, efter at naturen skal udnyttes, fremfor at naturen skal beskyttes,” siger Stine Tuxen, biolog og talsmand i Verdens Skove. 

Fakta
Det Grønne Kontaktudvalg består af:
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Danmark
Dansk Botanisk Forening
Verdens Skove
Dyrenes Beskyttelse
Dansk Entomologisk Forening
WWF Verdensnaturfonden
Natur & Ungdom
Dansk Geologisk Forening
Dansk Svampeforening
Greenpeace
Jydsk Naturhistorisk Forening
Danmarks Sportsfiskerforbund

Notatet er et indspil til det servicetjek af Naturstyrelsen, der i marts blev igangsat af den daværende miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), efter længere tids debat om statens naturforvaltning. 

Her har de 13 organisationer, der ud over Verdens Skove blandt andet tæller Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden, formuleret en lang række konkrete anbefalinger til en ny retning for Naturstyrelsen.

Man ville ikke acceptere det, hvis det var på skadestuer rundt omkring i landet, at man fik en forskellig behandling, alt efter hvor man gik ind. Der forventer man, at der er de rette medicinske kompetencer alle steder. Sådan skal det naturligvis også være i Naturstyrelsen

Thor Hjarsen
Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden

Dele af anbefalingerne kan ifølge udvalget udmiddelbart gennemføres, mens andre og mere langsigtede forslag kræver ændringer af de politiske og økonomiske rammer for Naturstyrelsen. 

Alle anbefalingerne lægger sig ifølge Rune Engelbreth Larsen, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, tæt op ad de videnskabelige anbefalinger til naturdrift. 

"Det er ret historisk, at så mange naturorganisationer er blevet enige om nogle ret detaljerede og ambitiøse retningslinjer for en fremtidig forvaltning, som flugter 100 procent med forskernes anbefalinger," siger han.

Ønske om flere biologer
Udvalget foreslår i notatet blandt andet, at alle Naturstyrelsens landbrugsarealer på sigt omlægges til natur, og at der indføres et stop for fældning af træer i statens skove.

Samtidig skal større sammenhængende naturområder rewildes ved at udsætte store græssere, ligesom bistader på statens åbne områder skal forbydes. 

Den omlægning af statens arealer kræver også en justering af Naturstyrelsens personalesammensætning. Der skal ansættes flere biologer, lyder det fra organisationerne. 

"De fagligheder, de har ansat, ved, hvordan man driver en skov. De ved ikke, hvordan man styrker biodiversiteten. De mangler kompetencen til at træffe de rigtige beslutninger i naturforvaltningen," siger Stine Tuxen. 

Det gælder også i de lokale afdelinger, hvor det biologiske vidensniveau ifølge Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden, er meget svingende.

"Man ville ikke acceptere det, hvis det var på skadestuer rundt omkring i landet, at man fik en forskellig behandling, alt efter hvor man gik ind. Der forventer man, at der er de rette medicinske kompetencer alle steder. Sådan skal det naturligvis også være i Naturstyrelsen både lokalt og centralt," siger han. 

"Økonomi er et issue"
Naturstyrelsens naturaktiviteter er delvist selvfinansierede af styrelsens egen udlejning af arealer til landbrug og salg af træflis og tømmer. Men den model skal lægges om, hvis det står til de grønne organisationer i udvalget. 

"Det kræver en fuldstændig omorganisering af deres økonomi. Vi kan ikke både bevare natur og tjene penge på naturressourcerne," siger Stine Tuxen fra Verdens Skove. 

Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden bakker op.

"Der er for meget fokus på produktion, selv på de arealer, der er afsat til natur. Langt ind på naturarealerne tages der mere hensyn til produktion af kød og tømmer og indtægter fra tilskud end til naturen,” siger han. 

Hvis landbrugs- og skovdriftsaktiviteterne skal lægges på hylden, som Det Grønne Kontaktudvalg ønsker, skal finansieringen af Naturstyrelsens arbejde findes andetsteds.

Men præcis hvor mange penge udvalgets forslag vil koste, kommer notatet ikke nærmere ind på.

"Det må være op til Naturstyrelsen og endnu bedre uafhængige eksterne eksperter at lave denne økonomiske analyse, hvis man vil nå biodiversitetsmålsætningerne på statens arealer. Kan vi måske skabe mere natur for de samme penge? Det kan jeg kun forestille mig, at politikerne vil være interesserede i," siger Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden.

Naturstyrelsen regner ifølge dette notat om styrelsens rammevilkår med samlede indtægter på 559 millioner kroner i 2019. Heraf skal 37 procent ifølge samme notat findes gennem salg af træ og træflis. 

Naturstyrelsen har ingen kommentarer til notatet, fordi servicetjekket endnu ikke er afsluttet, oplyser de. 

Dokumentation

Det Grønne Kontaktudvalg ønsker sig gennemgående en naturforvaltning, der "rettes mod at opfylde behovet for en artsrig natur med en naturkvalitetsmæssig god tilstand og ikke økonomiske interesser."

For at opnå det har organisationerne formuleret 22 helt konkrete anbefalinger til omlægningen af Naturstyrelsen, der umiddelbart kan gennemføres inden for de nuværende politisk fastsatte rammer.

Landbrugsarealer

  • Styrelsens landbrugsarealer skal efter DGK’s mening omlægges til natur, hvor naturpotentialet i skov og på lysåbne arealer samtænkes, for eksempel med samgræsning på tværs af biotopgrænser
  • Indtil det er sket, skal der efter DGK’s mening udlægges udyrkede bræmmer på 2-6 meter langs småbiotoper, herunder sikring af overholdelse af vejalen
  • Stop for brug af gødskning (herunder gylle) overalt
  • Sløjfning af dræn og reetablering af vådområder og våde pletter.

Skovarealer

  • Etablering af større sammenhængende områder med urørt skov og græsningsskov (storskalaforvaltning)
  • Samtænkning af lysåben natur og skove med sammenhængende græsning – helårs- græsning – uden tilskudsfodring, så der på sigt opstår glidende overgange mellem tæt skov og lysåben natur
  • Ekstensive racer af kvæg, heste etcetera og oprindeligt hjemmehørende arter (krondyr, europæisk bison, elg, vildsvin) kan efter konkret vurdering anvendes i naturplejen
  • Aktiv forøgelse af stående og liggende dødt ved gennem veteranisering
  • Generelt fældningsstop og juridisk fredning af alle løvtræer over 150 år
  • Flere forstyrrelsesfrie (fri for rekreative aktiviteter) ’kerneområder’ i alle større skov- og naturområder udlagt, hvor der forekommer eller potentielt kan forekomme forstyrrelsesfølsomme arter, naturtyper eller kulturminder
  • Tinglysning af urørt skov og anden biodiversitetsskov på statens arealer i lighed med private skove
  • Opdatering / revision af ”Pas-på-kort” og større fokus på anvendelse af disse kort: Alle rødlistede arters og EU-beskyttede arters forekomst angives på kort. Hensyn, tiltag og forbud integreres
  • Stop for skovningsarbejde i fuglenes primære yngletid (1. marts til 31. august).
  • Relevante hensyn til pattedyrs ynglesteder (undlad skovning af skovmår-redetræer, skovning på grævlingegrave med mere)
  • Da en stor del af naturtyperne er afhængige af trykvand, er vandindvinding i gamle skove og naturområder uforeneligt med hensyn til biodiversiteten
  • Rekreative aktiviteter og arrangementer, for eksempel MBT-spor og orienteringsløb, skal efter DGK’s mening underordnes hensyn på ’Pas-på-kortet” samt aktuelle og potentielle forekomster af sårbare pattedyr og fuglearter. For eksempel bør orienteringsløb med videre heller ikke finde sted i kerneområder for ulv.

Det åbne lands naturområder

  • Der udlægges store selvforvaltende områder med store græssende dyr (som udgangspunkt alle arealer >1000 hektar), hvor ”frimærke-forvaltning” som udgangspunkt efter en indkøringsperiode ikke forekommer og i givet fald kun rettet mod specifikke sjældne eller truede naturtyper og arter
  • Der indføres efter konkret vurdering en ekstensiv helårsgræsning uden tilskudsfodring på egnede arealer, herunder som minimum de arealer, der er omfattet af Naturpakken 2016, jævnfør anbefalingerne i Møller et al. (2018)
  • Sløjfning af dræn og reetablering af vådområder
  • Opdatering / revision af ”Pas-på-kort” og større fokus på anvendelse af disse kort: Alle rødlistede arters og EU-beskyttede arters forekomst angives på kort. Hensyn, tiltag og forbud integreres
  • Ekstensive racer af kvæg og heste kan efter konkret vurdering anvendes i naturplejen som arter af græssende husdyr
  • Indtil en nærmere biologisk effektvurdering er gennemført, må honningbistader ikke opstilles i statens naturområder, hvor der er dokumenteret forekomst af truede arter af vilde bier og andre nektarafhængige insekter, eller i naturtyper, der vurderes som levested for sådanne arter, der kunne påvirkes negativt af tilstedeværelsen honningbier.

Dertil kommer 19 mere langsigtede anbefalinger, der kan læses i selve notatet. 

Kilde: 'Forvaltning af Naturstyrelsens arealer', Det Grønne Kontaktudvalg, tilsendt Naturstyrelsen 10. juni 2019 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Engelbreth Larsen

Medlem af Repræsentantskabet og Naturfagligt Udvalg, Danmarks Naturfredningsforening, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter
cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 1998)

Thor Hjarsen

Projektleder, Hempelfonden
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1997)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024