LA og V: Staten tager for lidt ansvar for biodiversitet

Staten sender med forlaget om at forbyde gødskning i §3-natur aben videre til landbruget, når det handler om sikre bedre biodiversitet.

Det mener både Venstre og Liberal Alliance, der gerne ser større fokus på de statslige skove.

"Når staten ligger inde med de her skovarealer, og vismændene og naturfolkene siger, at man får meget biodiversitet for pengene ved at lade skovene ligge urørt, synes jeg, at det er mere naturligt end at pålægge private jordejere alle mulige restriktioner," siger finansordfører Ole Birk Olesen (LA) og fortsætter:

"Jeg ser det ikke som givet, at staten skal stå for at levere tømmer. Det er mere nærliggende, at man bruger statens arealer til at sikre biodiversitet."

Jeg ser det ikke som givet, at staten skal stå for at levere tømmer.

Ole Birk Olesen
Finansordfører (LA)

Naturstyrelsen præsenterede i sidste uge et nyt regnskab for statens skovdrift. Det viser, at staten har et årligt overskud på 50 millioner kroner, og at et totalt ophør af skovdrift på samtlige 107.000 hektar statslige skovarealer kan komme til at koste statskassen op mod 119 millioner om året.

Styrelsen har betegnet indtægterne som afgørende for dets økonomi, men Liberal Alliance ser bestemt anderledes på det.

"Det er et meget lille beløb i det store statsbudget. Vi er ude i noget, der er omkring 0,1 promille af de samlede offentlige udgifter. Så det er ikke udgifterne, der kommer til at afgøre det," siger Ole Birk Olesen.

Også fra Venstre lyder der et ønske om, at man skifter fokus fra restriktioner for landmændene til, hvad staten selv kan gøre.

"Jeg synes ikke, at man skal udelukke mere urørt skov, og jeg forstår ikke, hvorfor man bare siger, at man vil lave forbud i §3-natur. Man kunne tænke skove ind, hvis man vil have mest for pengene," siger Anni Matthiesen, der er ordfører på lovforslaget om forbuddet mod at gødske i §3-natur.

Biolog: Det er peanuts
Hans Henrik Bruun, der er biolog og lektor ved Københavns Universitet, stiller sig i første omgang noget skeptisk over for Naturstyrelsens beregninger, som han mener er pumpet lidt for positivt op. De mangler nemlig at medregne afskrivninger på bygninger og maskiner. Og så mener han derudover ikke, at det bør være udgangspunktet at stoppe al skovdrift, fordi det ud fra et biologisk synspunkt kun bør ske på de arealer, hvor der står en masse gamle løvtræer.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, viser regnskabet meget klart, at det er billigt at fokusere på skovene:

"Selv hvis man køber regnskabet, er det peanuts. Det er en meget lille fortjeneste, staten har, mens den negative effekt på biodiversitet ved at fortsætte som i dag er stor," siger Hans Henrik Bruun.

Han langer i den forbindelse hårdt ud efter, at Naturplan Danmark kun udlægger 500 hektar urørt skov, fordi det "med sikkerhed kan siges at være utilstrækkeligt til at nå det fastsatte mål om at standse tabet af biodiversitet."

"Det er så lidt, at det næsten er en hån. Og jeg synes bestemt, at det er relevant at diskutere, om det giver mest mening at standse tabet af biodiversitet hos de private landmænd, eller om det skal ske på statens ejendom. Og i forhold til den afvejning er staten helt vildt uambitiøs," siger Hans Henrik Bruun.

Hvad kan man få for pengene?
Årsagen til diskussionen om urørt skov handler som nævnt om, at Folketinget for tiden behandler et forslag om at forbyde sprøjtning og gødskning i §3-beskyttede naturområder. Et forbud, der omfatter 36.000 hektar, og som ifølge bemærkningerne til lovforslaget koster 47,1 millioner kroner om året for landmændene.

De borgerlige ser som nævnt gerne, at man retter fokus på statens arealer, og i den forbindelse kunne spørgsmålet derfor være, hvad man i stedet kunne få for pengene, hvis man vælger at bruge midlerne på urørt skov. Laver man en beregning med udgangspunkt i Naturstyrelsens nye bud på samlede udgifter ved stop af al skovdrift (119 millioner kroner om året), kan man komme frem til, at man for 47,1 millioner kroner om året vil kunne få hele 42.509 hektar urørt skov. Men det er med udgangspunkt i en gennemsnits-beregning, og Naturstyrelsen understreger, at det tal siger meget lidt om, hvad det reelt vil koste, hvis man retter indsatsen mod, hvor det virkelig giver mening at udlægge til urørt skov: I løvskovene.

Noget kan tyde på, at styrelsen har en pointe. Vismændene kom nemlig i 2012 frem til, at det koster samfundet 2.800 kroner pr. hektar om året at udlægge løvskov til urørt skov. Så det mest ædruelige bud på en sammenligning mellem de to virkemidler vil være, at man vil kunne få 16.821 hektar urørt for de samme penge.

Spørgsmålet er naturligvis så, hvilket tiltag der gavner biodiversiteten: Om det er ved §3-forbud på 36.000 hektar jord, eller ved at udlægge 16.821 hektar løvskov til urørt. Vismændenes analyse tog ikke udgangspunkt i det specifikke forslag om §3-natur, men sammenlignede indsatser i åbent land med indsatser i skovene. Her lød anbefalingen:

"En målsætning om at standse tilbagegangen i biodiversiteten tilsiger, at der skal gøres en indsats, som sikrer alle arter. Hvis det fra politisk side ikke ønskes at realisere hele denne målsætning, bør indsatser i skov prioriteres højst. Herefter følger indsatser rettet mod at beskytte levestederne i åben natur (inklusive de afledte indsatser i agerlandet)."

Brosbøl: Kan ikke sammenlignes
Vismændene fremhæver skove, men miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mener ikke, at de to virkemidler umiddelbart kan stilles op over for hinanden.

"Såvel i urørt skov som på §3-beskyttede områder er der væsentlig biodiversitet, som skal beskyttes, men der er tale om helt forskelle naturtyper og forskellige arter, som ikke kan sammenlignes," lyder det i et svar til Folketinget.

Det handler ifølge miljøministeren derfor om at bruge mange forskellige virkemidler:

"Der er behov for en målrettet indsats for biodiversiteten, der hvor den findes. Det er også årsagen til, at jeg i Naturplan Danmark præsenterer en bred vifte af indsatser - netop for at afspejle diversiteten i den danske natur," skriver Kirsten Brosbøl.