Naturen taber dobbelt i Østerild

I Folketinget er der nu indgået en aftale om placering af et nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Plantage og Hjardemål Plantager, mod at der bliver fældet mindre plantage end først foreslået. Derved taber naturen dobbelt, for aftalen indebærer, at anlægget ikke flyttes til landbrugsjord fra det naturtætte Thy, og samtidig er der ikke i aftalen om testcenteret specifikt afsat midler til at konvertere plantage til klithede. Situationen forekommer absurd, fordi naturen netop har fyldt meget i den offentlige debat om testcentret. Miseren består i, at den vilde natur endnu engang har tjent andre dagsordener end naturens mangfoldighed.

Klitplantagerne i Thy blev i løbet af forrige århundredes første halvdel plantet på klithede, som dengang blev anset som værdiløs. I dag er klithede og klitlavninger truede naturtyper omfattet af EU's habitatdirektiv. At genoprette området som egnet levested for klithedens planter og dyr er ikke gratis. Efter en fældning af plantagen skal der fjernes næringsstoffer, dræn skal tilstoppes, og græsning skal sikres.

Fokus på skov 
Der er ikke foretaget tilbundsgående undersøgelser af effekten af testcenteret på naturen og den biologiske mangfoldighed i det tyndtbefolkede og naturtætte område af Thy, hvor det er blevet placeret for at minimere antallet af eksproprierede ejendomme. Dog står det fast, at testcenteret vil indebære et tab af stilhed og nattemørke i området. Men i stedet for at kompensere for dette tab med bedrede forhold for den biologiske mangfoldighed, indebærer aftalen i Folketinget hverken stilhed eller artsrigdom.

Man har strakt sig langt for at bevare så meget fredskovspligtig klitplantage som muligt og at erstatte de ryddede områder i forholdet 1:1,6 i form af ny bynær skov. Plantning af bynær erstatningsskov giver nok forbedrede muligheder for friluftsliv og sikrer nogle arbejdspladser i skovbruget, men ikke mere natur i en overskuelig fremtid. Sammenlignet med andre måder at bruge pengene på giver plantningen af erstatningsskov relativt lidt natur for pengene.

Prisen for erstatningsskoven vil anslået løbe op i et tocifret millionbeløb. Beløbet var knap 30 millioner i det tidligere forslag med mere rydning af klitplantage, men samtidig lavere erstatningsgrad (beregning foretaget for Miljøministeriet af Grotmij Carl Bro). I praksis vil millionbeløbet for rydning af klitplantage og plantning af nye kommende skovarealer sandsynligvis gå fra Miljøministeriets almindelige budget. Det vil sandsynligvis betyde, at mere nødvendige tiltag på naturområdet vil blive udskudt eller aflyst.

En fond til natur 
Hvis man i fremtiden vil undgå, at andre dagsordener løber med penge og opmærksomhed, når der fragår naturen arealer til tekniske anlæg eller produktion, er det nødvendigt at sikre, at kompenserende midler anvendes omkostningseffektivt og med naturbeskyttelse og naturudvikling som førsteprioritet. Ellers bliver det til egnsudvikling, erhvervsfremme og beskæftigelsespolitik. På længere sigt kunne man eksempelvis forestille sig mærkbare afgifter på forringende tiltag i naturen, herunder placering af tekniske anlæg. Pengene herfra kunne placeres i en fond med det ene formål at gavne natur og biodiversitet mest muligt.