Niras ansætter ny byggeleder
Ingeniør Jens Buch er nyansat byggeleder i den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.
![Jenny Emilie Bendix Becker](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5053-jenny-bendix-becker-2-48.jpg)
Jenny Emilie Bendix Becker
Redaktionsassistent49-årige Jens Buch får som byggeleder base på Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU), hvor han i første omgang skal lede opførelsen af Servicebyen (cirka 20.000 kvadratmeter).
Buch har tidligere erfaring med hospitalsbyggerier fra sin stilling som byggeleder på blandt andet Fælles Akut Modtagelse (FAM) i Randers og supersygehuset i Gødstrup ved Herning.
Buch har desuden i en årrække undervist kommende bygningskonstruktører på University College Nordjylland.