Udvalg skal besættes efter forholdstalsvalg

Christian Mejdahl (V) er klar til at tage hul på diskussionen om formandspladserne i Folketingets udvalg. Han vil ikke bruge ordet "grådig" om sit eget regeringsparti, men man aner en utilfredshed med fordelingen af udvalgsposterne.
Mikael Børsting

Jeg mener godt, at man kunne gøre det via forholdstalsvalg, men det kræver jo, at vi får en debat om det. Den debat kan vi jo tage hul på i denne her valgperiode

Christian Mejdahl
Formand for Folketinget (V)

"Man kunne jo anlægge den betragtning, at man nok godt kunne bruge forholdstalsvalgmetoden til at fordele formands- og næstformandsposterne. Det mener jeg faktisk godt, at man kunne, men det er der jo ikke truffet beslutning om overhovedet," fastslår Christian Mejdahl (V) over for Altinget.

Folketingets formand åbner dermed op for hele debatten om Folketingets sammensætning og arbejdet i udvalgene fremover. I dag er det udelukkende regeringens valgforbund, der bestemmer over udvalgsposterne, mens oppositionen må tage til takke med resterne. En ordning som formanden for Folketinget og flere af præsidiets medlemmer er utilfredse med.

Ifølge Altingets oplysninger har præsidiets medlemmer - Svend Auken (S), Niels Helveg Petersen (R), Helge Adam Møller (K), Christian Mejdahl (V) og Poul Nødgaard (DF) - allerede holdt møde om netop fordelingen af udvalgsposterne, og der er bred enighed om at ændre tingene.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024