Vrede over radikal enegang i affalds-forlig

AFFALD: Venstre og Konservative er vrede over, at Radikale blokerede for en hurtig aftale om virksomhedernes affaldsgebyrer. Radikale mener, at hurtige ændringer havde ført til mere kaos. Venstre vil nu have Karen Ellemann til at skrive til alle kommuner om reglerne.
Anders Jerking
Venstre og Konservative er stærkt utilfredse med, at Radikale kort før jul blokerede for en ny aftale om virksomheders affaldsgebyrer.

Store dele af erhvervslivet har været stærkt utilfredse med det affaldsgebyr, som virksomheder i 2010 skulle betale for at benytte genbrugspladser, og derfor havde miljøministeren foreslået at erstatte gebyret med en tilmeldeordning, der skulle træde i kraft 1. januar 2011. Men da partierne bag affalds-forliget (V, K, DF, R, S, SF) kort før jul skulle forhandle aftalen på plads, blokerede Radikale. Nu fortsætter de gældende regler et år, mens en tilmeldeordning formentlig først træder i kraft i 2012.

Den radikale enegang skaber frustrationer hos Venstre og Konservative.

"Radikale er ikke særligt progressive. Nu skal erhvervslivet slås med problemerne et år mere. Jeg foreslog, at vi kunne lave et kompromis, så vi kunne komme i gang med en tilmeldeordning midt i året, men Radikale ville ikke være med til et kompromis," siger Tage Leegaard, miljøordfører for Konservative.

Dokumentation

Det blev partierne enige om:

1. Den fremtidige løsning vedr. virksomhedernes adgang til og betaling for genbrugspladsen skal være en tilmeldeordning. Miljøstyrelsen inviterer aktørerne på området (kommuner, affaldssektor og erhvervsliv) til drøftelser om det nærmere indhold af tilmeldeordningen. Miljøministeren inviterer senest 1. maj 2011 forligskredsen til drøftelse af et forslag til en tilmeldeordning, der fra 1. januar 2012 kan gælde i alle kommuner.

2. Der foretages pr. 1. januar 2011 følgende ændringer af affaldsbekendtgørelsen:

  • Affaldstransportører, der bruger tog, skib eller fly, skal også kunne optages i Affaldsregistret

  • Virksomhederne får tilbud om at være omfattet af en kommunal ordning for det dagrenovationslignende erhvervsaffald, hvor det organiske affald udsorteres til bioforgasning el. lign.

  • Forenklet indberetning af affaldsdato for anlæg og virksomheder

  • Kildesorteringen af bygge- og anlægsaffald kan foregå på sorteringsanlæg

  • Mindre justeringer af teknisk og administrativ art eller af hensyn til EU´s affaldsdirektiv

  • Udsættelse af frist for kommunale affaldsregulativer til 1. juli 2011.

 


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024