Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
 svarer 
Mattias Tesfaye

Børne- og Undervisningsudvalget spørger børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye, om drøftelser om at fremme de frie grundskolers mulighed for at tage et socialt ansvar

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 8, Spørgsmål 2
Vil ministeren tage initiativ til at indkalde Folketingets partier til drøftelser om at fremme de frie grundskolers mulighed for at tage et socialt ansvar?

Svar fra torsdag den 30. november 2023
Regeringen lægger vægt på, at de frie grundskoler tager et socialt ansvar.

Vi er samtidig enige i, at de frie grundskoler gerne må tage et større socialt ansvar.

Af beslutningsforslag B 8 fremgår det, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte skal følge eleven. Det vil betyde, at der parallelt til det nuværende statslige tilskudssystem skal være en kommunal tilskudsordning til specialundervisning på frie grundskoler. Det er regeringen imod. Det vil være et grundlæggende brud med det nuværende og velfungerende statslige tilskudssystem for frie grundskoler, hvor staten yder tilskud baseret på udgiften pr. elev i folkeskolen. Samtidig vil forslaget bryde med princippet om, at de frie grundskoler modtager et ensartet tilskud uanset beliggenhed, da tilskuddet med forslaget vil afhænge af den enkelte kommunes serviceniveau. Skal incitamentet til at tage socialt ansvar på de frie grundskoler styrkes, bør det i givet fald ske inden for rammerne af det nuværende tilskudssystem for frie grundskoler.

Jeg har ikke aktuelt intentioner om at indkalde partierne til drøftelser om dette tema, men jeg noterer mig debatten og ønsket. 30. november 2023 Sagsnr.: 23/22778 Mattias Tesfaye
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024