svarer 
Peter Hummelgaard

Retsudvalget spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om kommentar til henvendelsen af 17/11-23 fra Justitia om indskrænkning af ytringsfriheden og brud med dansk tradition

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 65, Spørgsmål 22
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/11-23 fra Justitia om indskrænkning af ytringsfriheden og brud med dansk tradition jf. L 65 - bilag 10?

Svar fra torsdag den 23. november 2023
Nej, det er regeringen ikke enig i. Jeg kan i den forbindelse henvise til pkt.

2.2.7 i den kommenterede høringsoversigt, der blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 27. oktober 2023 (L 65 – bilag 1), hvor forholdet til den tidligere bestemmelse i straffelovens § 140 om blasfemi er behandlet.

Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt, fulgte det af den tidligere gældende bestemmelse i straffelovens § 140, at den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrke, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 110 e, stk. 2, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift, på samme måde som i § 110 e, stk. 1. Det vil sige med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Som det også er anført i den kommenterede høringsoversigt, adskiller den foreslåede bestemmelse sig fra den tidligere gældende § 140 om blasfemi ved bl.a. at være formuleret snævrere. Endvidere varetager bestemmelsen andre hensyn end den tidligere bestemmelse i § 140. Det er også grunden til, at bestemmelsen foreslås placeret i straffelovens 12. kapitel om bl.a. forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og ikke i 15. kapitel om forbrydelser mod den offentlige orden og fred.

Side
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024