Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt, om ministeren bedes kommentere materiale fra Dansk Fjernvarme ifm. foretræde den 15/11-18

Materialet omfatter dels høringssvar fra Dansk Fjernvarme, KL og Kommunekredit i forbindelse med L97 Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (ophævelse af adgangen til at pålægge nye tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper mv.) (bilag 1). Dels præsentation for EFK-udvalget i forbindelse med Dansk Fjernvarmes foretræde den 15. november 2018 (bilag 4).

Der henvises til tidligere fremsendte høringsnotat for en kommentering af bilag 1. I det følgende vil de centrale punkter i Dansk Fjernvarmes præsentation blive kommenteret.

Lovforslaget går længere end det var hensigten i Energiaftalen og giver ministeren hjemmel til at udstede nye regler der afløser de eksisterende Det fremgår af energiaftale 2018, at ”Parterne er endvidere enige om at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019”.

Lovforslaget implementerer netop dette, idet muligheden for at pålægge ny tilslutnings- og forblivelsespligt ophæves i medfør af varmeforsyningsloven og planloven.

Den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget kan ikke anvendes til en senere administrativ ophævelse af allerede pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har dog taget bekymringen til efterretning og mere eksplicit i bemærkningerne præciseret, hvad bestemmelsen kan og ikke kan anvendes til.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] Side 1/4 www.efkm.dk Bemyndigelsen har til formål at danne lovmæssigt ophæng for de bestemmelser i tilslutningsbekendtgørelsen, som fortsat skal finde anvendelse efter ophævelsen af §§ 11-13.

Markant færre forbrugere har højere priser Af Dansk Fjernvarmes præsentation fremgår det, at færre selskaber har fjernvarmepriser over 20.000 kr. i 2018 sammenlignet med 2013. Ligeledes fremgår det, at flere selskaber har fjernvarmepriser under 10.000 kr. for et standardhus i 2018 sammenlignet med 2013.

Udviklingen med faldende varmepriser er glædelig, og jeg mener, at det understøtter, at der ikke er et behov for at tvinge forbrugerne til at være tilsluttet fjernvarmenettet. Vi må antage, at værker uden bindinger kan fastholde de frie forbrugere, hvis de fortsat kan levere en pris og kvalitet, der er konkurrencedygtig med alternative opvarmningsløsninger.

Supplerende kan det oplyses, at Forsyningstilsynets prisstatistisk fra januar 2018 peger på, at prisfaldet hovedsageligt kan tilskrives, at omkostninger til brændselskøb og varmekøb er reduceret betydeligt i løbet i løbet af de sidste tre år. Forsyningstilsynets fjernvarmestatistik viser endvidere, at den dyreste fjernvarmeforsyning har en pris på ca. 25.100 kr. for opvarmning af et standardhus, mens den billigste varmeforsyning har en pris på 5.600 kr.

Forskellene kan formentlig delvist forklares med forskelle i produktionsbindinger, hvilket regeringen har foreslået at arbejde for at udfase, hvorved den kollektive fjernvarme bliver endnu mere konkurrencedygtig.

Usikkerhed om fremtidige investeringer kan imødekommes gennem en frivillig abonnementsordning Med energiaftalen blev parterne enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer. Et ønske om at binde varmeforbrugerne ved abonnementsordning eller andre lignende ordninger, går i den modsatte retning af, hvad der er den politiske hensigt bag energiaftalen, og hvad jeg som minister for også varmeforbrugerne ønsker.

Tilslutning til varmeforsyning indebærer, at den nye varmeforbruger skal betale et tilslutningsbidrag som en engangsbetaling og herefter løbende bidrag til at dække forsyningens omkostninger. Derudover kan varmeforbrugere, som ønsker at udtræde af varmeforsyningen – inden anlægsomkostningerne i virksomheden er afskrevet – i nogle tilfælde pålægges at betale udtrædelsesgodtgørelse. Varmeforsyningerne har således allerede i dag mulighed for at finansiere en del af tilslutningsomkostningerne, hvilket der ikke vil blive lavet om på med ophævelsen af forbrugerbindingerne.

Side 2/4 Det er i dag i henhold til de forbrugerretlige regler ikke muligt at indgå løbende aftaler i en længere periode end 5 måneder, hvorefter der skal kunne opsiges med 1 måneds varsel, jf. forbrugeraftaleloven.

For så vidt angår forsyningspligtige ydelser, som fx varmeforsyning, kan der dog fastsættes særlige regler om opsigelsesvarsel og bindingsperiode. Det vil dog ske på bekostning af varmekundernes mulighed for at vælge anden opvarmning eller fravælge en fx uforholdsmæssig dyr fjernvarmeydelse.

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg som minister ikke ønsker med den ene hånd at ophæve muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger, mens jeg samtidig med den anden hånd pålægger de samme forbrugere en ny type forbrugerbinding.

For en abonnementsordning er jo, uanset hvordan man ser på det, en ny form for forbrugerbinding. Samtidig vil jeg også gøre opmærksom på, at jeg synes, at fjernvarmeselskaberne bør overveje, om de med indførsel af en bindingsperiode ikke løber en risiko for, at flere forbrugere fravælger fjernvarme. Fjernvarmesektoren leverer i langt de fleste tilfælde et godt og konkurrencedygtigt produkt og har ikke brug for at tvinge kunderne ind i butikken.

Ikke fri konkurrence mellem opvarmningsformerne Dansk Fjernvarme henviser i sin præsentation til, at lovforslaget er første skridt i retningen af fri konkurrence mellem opvarmningsformerne, mens der ikke er taget stilling til, hvilken betydning en fri konkurrence mellem opvarmningsformerne får for behovet for den økonomiske regulering.

Jeg er enig i Dansk Fjernvarmes pointe om, at fjernvarme og individuelle opvarmningsformer i dag ikke er reguleret på samme vis, og at det kan have betydning for konkurrencen. Når vi indledningsvis starter med at udfase muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger, er det også fordi vi har blik for, at konkurrencevilkårene i sektoren skal forbedres, før vi kan se på at ophæve de øvrige forbrugerbindinger. Vi skal blandt andet først have set nærmere på udfasning af brændselsbindingerne.

Med energiaftalen har vi netop lagt en plan for at udvikle en moderniseret varmesektor med frie forbrugere og værker uden bindinger. Moderniseringen af varmesektoren vil dermed gradvis understøtte en forbedring af konkurrencevilkårene i varmesektoren.

Da udviklingen af individuelle varmeløsninger går hurtigt, kan det også blive relevant, at se på om nogle fjernvarmevirksomheder skal sættes fri fra den økonomiske regulering. En sådan undtagelse fra reguleringen vil understøtte, at kollektive og individuelle varmeleverandører kan konkurrere på friere vilkår. I ministeriet arbejder vi i øjeblikket på en opfølgning på konkurrenceanalysen og udviklingen af undtaSide 3/4 gelsesmodeller som alternativ til den økonomiske regulering. Når udviklingsarbejdet er færdigt, vil jeg drøfte modellerne med stemmeaftalekredsen.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at det fremgår af energiaftalen, at der først vil blive taget politisk stilling til en ophævelse af eksisterende bindinger efter en analyse heraf. Arbejdet følges af en gruppe af interessenter, herunder Dansk Fjernvarme, og interessenterne har således mulighed for at få deres synspunkter hørt.