10. december 2018 kl. 08.00Ministersvar
svarer Lars Christian Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt, om valg af billigere eller grønnere varmeforsyningsformer
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 97, Spørgsmål 8
Af lovforslagets bemærkninger (side 5, første spalte, 2. afsnit) fremgår, at begrundelsen for lovforslaget bl.a. er: ”Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, har som følge af forpligtelsen begrænsede muligheder for at vælge en billigere eller grønnere varmeforsyningsform.” Nye tal fra Energistyrelsen viser, at fjernvarmen er 60 pct. grøn (69 pct., hvis bionedbrydeligt affald medregnes). a. Vil ministeren oplyse, hvordan det kan sikres, at de individuelle valg, der vil blive truffet, vil være ”grønnere” end den fjernvarme, der måtte blive fravalgt?
b. Vil ministeren oplyse, om det er analyseret, hvor meget ekstra afbrænding af biomasse (målt i tons eller TJ) lovforslaget vil give anledning til, når forbrugerne fravælger fjernvarmen?
c. Forventer ministeren, at det bliver sværere eller lettere at udnytte overskudsvarme og geotermi i fjernvarmeløsninger i fremtiden, når selskabernes muligheder for at anvende tilslutningspligt og forblivelsespligt forsvinder?
b. Vil ministeren oplyse, om det er analyseret, hvor meget ekstra afbrænding af biomasse (målt i tons eller TJ) lovforslaget vil give anledning til, når forbrugerne fravælger fjernvarmen?
c. Forventer ministeren, at det bliver sværere eller lettere at udnytte overskudsvarme og geotermi i fjernvarmeløsninger i fremtiden, når selskabernes muligheder for at anvende tilslutningspligt og forblivelsespligt forsvinder?
Svar fra mandag den 10. december 2018
Vedr. a) I dag er omkring halvdelen af alle matrikler i danske fjernvarmeområder pålagt en form for forbrugerbinding, og forbrugerne i disse områder kan derfor ikke frit vælge en anden opvarmningsform. Formålet med lovforslaget er at tage første skridt til at sikre, at fjernvarmekunder, som i dag ikke er bundet til den kollektive forsyning, ikke kan blive bundet til en bestemt opvarmningsform fra 1. januar 2019.
Hvilken anden opvarmningsform forbrugerne evt. vil vælge i stedet for fjernvarme, er ene og alene et valg, som forbrugeren skal tage. Hvis forbrugerne i dag ønsker at skifte opvarmningsform, kan de allerede i dag i vid udstrækning vælge grønne individuelle opvarmningsformer, såsom eldrevne varmepumper og solvarme.
Jeg vil endvidere bemærke, at regeringen ønsker at fremme den grønne omstilling gennem tilskud til grøn energi og gennem afgifter på fossil energi i energipolitikken og ikke gennem tvang til bestemte opvarmningsformer.
Vedr. b) For den gennemsnitlige kunde vil det være billigere at installere en luftvand varmepumpe end et træpillefyr, jf. svar på EFK spørgsmål 6 L97.
Hertil skal lægges, at der er en komfortværdi i ikke at skulle fyre med træpiller. Det er derfor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2801 E: [email protected] www.efkm.dk forventningen, at L97 kun i meget begrænset omfang vil medføre øget brug af biomasse.
Det fremgår af energiaftale 2018, at konsekvenserne ved at ophæve bl.a. de eksisterende forbrugerbindinger skal analyseres. I denne analyse vil bl.a. forbruget af biomasse blive vurderet.
Vedr. c) Forbrugerne vil fremover skulle tiltrækkes og fastholdes på almindelige markedsvilkår. Lovforslaget vil derfor øge selskabernes fokus på at gennemføre rentable projekter, således at forbrugerne sikres konkurrencedygtige priser. I det omfang overskudsvarme og geotermi giver anledning til fordelagtige businesscases, har jeg en forventning om, at disse projekter bliver gennemført, da de understøtter, at den kollektive varmeforsyning også fremadrettet kan levere et attraktivt produkt.
Hvilken anden opvarmningsform forbrugerne evt. vil vælge i stedet for fjernvarme, er ene og alene et valg, som forbrugeren skal tage. Hvis forbrugerne i dag ønsker at skifte opvarmningsform, kan de allerede i dag i vid udstrækning vælge grønne individuelle opvarmningsformer, såsom eldrevne varmepumper og solvarme.
Jeg vil endvidere bemærke, at regeringen ønsker at fremme den grønne omstilling gennem tilskud til grøn energi og gennem afgifter på fossil energi i energipolitikken og ikke gennem tvang til bestemte opvarmningsformer.
Vedr. b) For den gennemsnitlige kunde vil det være billigere at installere en luftvand varmepumpe end et træpillefyr, jf. svar på EFK spørgsmål 6 L97.
Hertil skal lægges, at der er en komfortværdi i ikke at skulle fyre med træpiller. Det er derfor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2801 E: [email protected] www.efkm.dk forventningen, at L97 kun i meget begrænset omfang vil medføre øget brug af biomasse.
Det fremgår af energiaftale 2018, at konsekvenserne ved at ophæve bl.a. de eksisterende forbrugerbindinger skal analyseres. I denne analyse vil bl.a. forbruget af biomasse blive vurderet.
Vedr. c) Forbrugerne vil fremover skulle tiltrækkes og fastholdes på almindelige markedsvilkår. Lovforslaget vil derfor øge selskabernes fokus på at gennemføre rentable projekter, således at forbrugerne sikres konkurrencedygtige priser. I det omfang overskudsvarme og geotermi giver anledning til fordelagtige businesscases, har jeg en forventning om, at disse projekter bliver gennemført, da de understøtter, at den kollektive varmeforsyning også fremadrettet kan levere et attraktivt produkt.
EU
