Dybvad: Eksghettoer skal kunne sige nej til arbejdsløse

Ghettolisten

Ghettolisten har eksisteret siden 2010, hvor den daværende VK-regering indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at lave en årligt opdateret liste over landets udsatte boligområder.

Et alment boligområde optages på listen, hvis det har mindst 1.000 beboere, hvoraf mere end hver anden er enten indvandrer eller efterkommer fra ikke-vestlige lande.

Samtidig skal det opfylde to af fire følgende kriterier:

Andelen af beboere i alderen 18 til 64 år, der hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse, er højere end 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
Andelen af beboere i alderen 30 til 59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 til 64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Et område optages på listen over såkaldte hårde ghettoer, hvis det har stået på ghettolisten i fire år i træk. 

I 2018 vedtog den daværende VLAK-regering med opbakning fra Socialdemokratiet og SF parallelsamfundspakken.

Den betød milliardinvesteringer i de hårde ghettoområder, men afkrævede også områderne en plan for, hvordan andelen af almene familieboliger vil blive nedbragt til 40 procent inden 2030.

Kilde: BL - Danmarks Almene Boliger