SF vil lempe fortolkningen af ghettokriterier: Det rammer de forkerte

GHETTOAFTALE: Ghettoaftalen bliver fortolket for hårdt, og det afskærer folk med lav indkomst fra at få en almen bolig, mener SF. Enhedslisten så hellere, at man ændrer loven.

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Niels Frederik Rickers

Nogle af disse foreninger har lavet fleksibel udlejning, hvor det slet ikke giver mening. Det gør de, fordi de ikke ønsker, at udsatte borgere flytter ind. Det er netop sådan, udsatte områder er blevet skabt igennem tiderne.

Kirsten Normann Andersen (SF)
Boligordfører

Det er ikke rimeligt, at borgere i fleksjob eller familier med et barn med handicap over 18 år risikerer at blive afvist til en almen bolig.

Sådan lyder det fra SF's boligordfører, Kirsten Normann Andersen, som mener, at kriterierne for, hvornår et boligområde er udsat, bliver fortolket "alt for rigidt" af boligforeningerne.  

"Jeg vil ikke acceptere at blive ved med at høre eksempler på, at eksempelvis en fleksjobber, en værnepligtig eller en familie med et handicappet barn, der er blevet 18 år, pludselig tæller negativt i en statistik. Det er ikke rimeligt, og det mener jeg faktisk, at man skal lave om," siger hun.

Dokumentation

Sådan ser de fem ghettokriterier ud:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent.

Definitionen af et udsat boligområde:
Opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4.

Definitionen af et ghettoområde:
Opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og også kriterie 5.

Kriterierne gælder for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere.

Kilde: regeringen.dk 


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024