Næsten hver anden ghetto ryger af opdateret ghettoliste

GHETTOLISTE: Antallet af ghettoer halveres med årets opdatering af ghettolisten. Samtidig optages to nye områder på listen over hårde ghettoer, mens fire ryger af. "Fantastisk positivt," siger boligministeren. 

Gellerupparken i Aarhus har været på ghettolisten i over fire år og optræder derfor på listen over hårde ghettoer.
Gellerupparken i Aarhus har været på ghettolisten i over fire år og optræder derfor på listen over hårde ghettoer.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Der er sket så stor fremgang i næsten hver andet af de boligområder, der det seneste år har været at finde på regeringens ghettoliste, at områderne nu tages af listen.

I alt er listen over ghettoer således næsten halveret fra 28 til 15, mens antallet af såkaldte hårde ghettoer samtidig falder fra 15 til 13. 

Det markante fald i antallet af ghettoer skyldes primært, at flere af områdernes beboere er i beskæftigelse, at færre har en dom, og at det generelle uddannelsesniveau i områderne er steget, oplyser Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. 

Det er glædeligt nyt, mener boligminister Kaare Dybvad Bek (S), der tirsdag har fremlagt årets ghettoliste.

Fakta
Her er Danmarks 'hårde ghettoer' 2020
  • Mjølnerparken
  • Tingbjerg/Utterslevhuse
  • Tåstrupgård
  • Ringparken, Slagelse
  • Motalavej
  • Stensgårdsvej, Esbjerg
  • Sundparken, Horsens
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding
  • Bispehaven, Aarhus
  • Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus
  • Vollsmose, Odense
  • Solbakken, Odense
  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg

"Det er fantastisk positivt, at det går fremad i så mange områder, og vi allerede nu ser effekten af parallelsamfundspakken. Det er et historisk stort fald i antallet af udsatte områder på alle lister, især fordi langt flere beboere er kommet i arbejde eller uddannelse," siger han. 

Også Bent Madsen, administrerende direktør i BL, der er brancheorganisation for cirka 500 almene boligselskaber, glæder sig over udviklingen.

"Det er udtryk for, at det arbejde, som boligorganisationer og kommuner driver i de udsatte områder, rent faktisk virker. Ikke mindst i forhold til at få folk i beskæftigelse. Det er også udtryk for, at det har en effekt, når myndigheder får fokus mod områder, hvor der er udfordringer," siger han i en pressemeddelelse. 

Udskiftning på hård liste
Listen over såkaldte hårde ghettoer er blevet kortere, fordi fire områder helt har forladt ghettolisten, mens to rykker en klasse op efter at have haft ghettomærkatet i fem år. 

Det drejer sig om områderne Solbakken i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg, der nu skal levere en plan til regeringen, for hvordan de vil nedbringe andelen af almene familieboliger. 

"Jeg ved, at det er en stor udfordring, men jeg håber, boligorganisationer og kommuner vil gå til opgaven med ambitionen om at skabe planer, der er tilpasset lokalsamfundet og skaber mere blandede bydele," siger boligministeren i pressemeddelelsen. 

BL: Ikke meningen med listen
Det er synd, at de to nye områder optages på listen og dermed skal leve op til de krav, der stilles til hårde ghettoområder, mener Bent Madsen fra BL.

Solbakken i Odense er nemlig allerede i gang med en positiv udvikling, mens Nørager/Søstjernevejs ghettostatus især skyldes et højt antal førtidspensionister.

"Det var næppe områder, politikerne havde i tankerne, da parallelsamfundslovgivningen blev lavet," siger han i pressemeddelelsen.

De fire boligområder, der tidligere optrådte på listen over hårde ghettoer, men nu er faldet ud, er områderne Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune.

 

Dokumentation

Ghettolisten

Ghettolisten har eksisteret siden 2010, hvor den daværende VK-regering indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at lave en årligt opdateret liste over landets udsatte boligområder.

Et alment boligområde optages på listen, hvis det har mindst 1.000 beboere, hvoraf mere end hver anden er enten indvandrer eller efterkommer fra ikke-vestlige lande.

Samtidig skal det opfylde to af fire følgende kriterier:

  • Andelen af beboere i alderen 18 til 64 år, der hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse, er højere end 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
  • Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
  • Andelen af beboere i alderen 30 til 59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 til 64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Et område optages på listen over såkaldt hårde ghettoer, hvis det har stået på ghettolisten i fire år i træk. 

I 2018 vedtog den daværende VLAK-regering med opbakning fra Socialdemokratiet og SF parallelsamfundspakken.

Den betød milliardinvesteringer i de hårde ghettoområder, men afkrævede også områderne en plan for, hvordan andelen af almene familieboliger vil blive nedbragt til 40 procent inden 2030.

Kilde: BL - Danmarks Almene Boliger


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Madsen

Adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024