Virksomhed til regeringen: 23 år gamle anbefalinger kan guide den digitale reform af sundhedsvæsenet

Det er svært ikke at være skeptisk overfor regeringens planer om en historisk digital reform af sundhedsvæsenet, givet fortidens fejl. Men en 23 år gammel manual med 12 anbefalinger kan gøre det til en succes, skriver Morten Kjærsgaard.

Det bliver spændende, om regeringen vil gøre den kommende digitale reform historisk og benytte den viden, regeringen allerede har, skriver Morten Kjærsgaard. — Det bliver spændende, om regeringen vil gøre den kommende digitale reform historisk og benytte den viden, regeringen allerede har, skriver Morten Kjærsgaard.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Morten Kjærsgaard

Stifter, Magenta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen bruger efterhånden betegnelsen ’historisk’ i hver anden sætning, når der holdes et pressemøde. Signalværdi om handlekraft og vilje til at gøre op med dogmer og stivnede systemer bliver leveret effektivt.

Der er mange steder, der skal ruskes op i det eksisterende. Og lige nu er det sundhedssektoren, det handler om. Plus sektorens digitale understøttelse. Og man vil gå ambitiøst til værks.

Ifølge politikerne vil der nu blive gjort op med fortidens fejl, og man vil reelt sikre, at gennemdigitaliseringen af Danmark kommer både borgere og de offentlige myndigheder til gavn.

Vi har hørt den sang en gang for meget

I grove træk vil man dels etablere en fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet, kaldet Digital Sundhed Danmark.

Den skal ejes af kommuner, regioner og staten i fællesskab og således endelig sikre, at patientdata bliver tilgængelige for alle relevante myndigheder og sundhedsprofessionelle. At data kan deles, sådan at patientfejl minimeres.

Læs også

Lisbeth Knudsen: Den psykiske mistrivsel bør tænde en lige så rød alarm som tidens øvrige politiske problemer

Kommentar

Man vil desuden oprette et nyt nationalt center for sundhedsinnovation, der skal stå for udvikling, implementering og skaleringen af nye sundhedsløsninger. Det er jo sød musik.

Men måske har vi alligevel hørt den sang en gang for meget til, at vi tør tro på det.

Alle de fordele og forbedringer, vi stilles i udsigt, når dette bliver gennemført, lyder unægteligt en del, som de løfter vi også fik, da de første initiativer til digitaliseringen af sundhedssektoren blev lanceret. Særligt med introduktionen af Sundhedsplatformen i 2016.

Der ligger allerede en implementerbar manual klar.
Morten Kjærsgaard
Administrerende direktør, Magenta

Det blev også kaldt historisk. Det mest historiske er dog formentlig, hvor store både budgetoverskridelserne, forsinkelserne og utilfredsheden blandt især de sundhedsprofessionelle har været. Derfor bliver det spændende denne gang.

Alle disse problemer kan man nemlig undgå. Faktisk ligger der allerede en implementerbar manual klar. Udarbejdet af nogle af de fremmeste eksperter i landet.

Manual til succesfulde it-projekter

Det såkaldte Bonnerup-udvalg – navngivet efter dets formand Erik Bonnerup – blev i 2000 nedsat til at undersøge, hvorfor offentlige it-projekter næsten uden undtagelse endte med at blive væsentligt dyrere og behæftet med mange fejl og sjældent blev færdige inden for den lovede tidsramme.

Man henviste i motivationen til de mange indskærpelser fra både Rigsrevisionen og Finansministeriet. Udvalget var nedsat som en arbejdsgruppe under Teknologirådet, og gruppen udkom med rapporten ”Erfaringer fra statslige it-projekter – hvordan gør man det bedre?” i 2001.

Læs også

I to årtier har Kristian Vendelbo arbejdet med at udvikle et borgernært sundhedsvæsen. Nu frygter han, at regeringen begår "en kæmpe fejl"

Rapporten er en meget grundig analyse og indeholder 12 konkrete anbefalinger. Det er anbefalinger, der ikke bare kradser i overfladen, men går helt ned i den operationelle praksis og i strukturer, økonomiske forhold, projektplanlægning og -styring.

Det er med andre ord noget nær det tætteste, vi kommer på en manual til, hvordan vores offentlige it-projekter kan gennemføres med succes.

De 12 anbefalinger er:

Alternativer til den nuværende udbudsform for offentlige it-projekter skal udnyttes bedre.
It-projekter skal indgå i en langsigtet og bred, strategisk investeringssammenhæng.
Et it-projekts forretningsværdi skal være det primære mål.
Der skal større fokus på radikale, tværgående it-projekter.
It-projekter bør indledes med et bredt forprojekt.
It-projekter bør fra starten indeholde målsætninger og metoder til at fastholde viden og medarbejdere.
En business case skal være et styringsgrundlag og ikke et bevillingsinstrument.
Store og risikable it-projekter skal testes i mindre skala.
Kunden skal erkende og håndtere risici med hensyn til radikalitet og modenhed.
Der skal etableres en overordnet it-arkitektur med vægt på interoperabilitet og standarder.
En digitaliseringsramme skal levere fællesoffentlige beslutninger og dermed forhindre suboptimering.
Forandrings- og implementeringsprocesser skal vægtes fra it-projektets start.

Skiftende regeringer og politiske beslutningstagere har altså haft adgang til denne rapport og anbefalingerne fra eksperterne siden 2001.

23 år, hvor vi undervejs blandt meget andet har fået Sundhedsplatformen, hvor man med al (u)ønskelig tydelighed ikke har gjort brug af anbefalingerne. Og det har man heller ikke i Skats og Politiets kuldsejlede systemer.

Derfor bliver det spændende, om regeringen denne gang vitterligt vil gøre den kommende digitale reform historisk og benytte den viden, regeringen allerede har og levere på løfterne om en funktionsdygtig fælles dataplatform, Digital Sundhed Danmark, for hele sundhedsvæsenet.

Læs også